Teori

Benner & Wrübel - Mestring

Mestring er et ord, der ofte bliver brugt i sygeplejeverden. Det kan defineres som den måde en person håndterer ting på. Fx hvordan en patient lære at håndterer en given sygdomstilstand.

Omsorgens betydning i sygepleje - stress og coping ved sundhed og sygdom, er en bog, der er skrevet af to sygeplejeteoretikere, Patricia Benner og Judith Wrubel.  De siger, at mestring og stress hører sammen.  Mestring er, hvad en patient stiller op med en forstyrrelse, der fx indebærer tab eller udfordringer. Man mestre ved at finde en mening og en sammenhæng igen. Hvis man ikke mestre et problem godt nok, er resultatet at man kan få stress, og det er derved de to teoretikere mener, at mestring og stress hænger sammen. 

Hvis vi kigger på mestring i forhold til apopleksi, vil det helt sikkert være en sejr, hvis en patient lære at mestre sin sygdom og dets følger. Alt efter hvor skaden sker, vil der også være forskellige komplikationer. Komplikationer som fx afasi, parese, paralyse, neglekt osv.  
En ting der ofte sker når man har fået en apopleksi, er at man bliver deprimeret. Deprimeret over hvordan tingene ændre sig, og over basale ting man kunne før, som man pludselig skal have hjælp til. Hvis man lære hvordan man kan mestre sin sygdom, vil det være meget lettere, både for patient og plejepersonale, at få det hele til at fungere.

I forhold til vores patient, der har ekspressiv afasi, kan det være svært at mestre sin sygdom, når man ikke kan udtrykke sig verbalt. Hvis man forstår hvad andre siger til en og man kan tænke klart, vil det ofte være svært ikke at blive deprimeret over at folk ikke forstår en. Men hvis man giver op på forhånd, lære man ikke at mestre sin sygdom. Hvis man virker arbejdsom, kan man lære sproget langsomt igen ved hjælp at bl.a. en talepædagog. Det vil ofte give en livsglæden tilbage, hvis personen lære at mestre sin sygdom. (16)

Benner & Wrübel - Temporalitet

Fortid, nutid og fremtid er ofte ting vi mennesker tænker over. Vi gør det ikke hele tiden, men vi ved hvordan vores fortid er, hvad vi laver i nutiden og vi kan ønske os, hvordan fremtiden bliver. Man er som menneske altid påvirket at fortid, nutid og tanker og ønsker om fremtiden. Dette kaldes temporalitet.  
De to sygeplejeteoretikere, Patricia Benner og Judith Wrübel, definerer begrebet, temporalitet, på deres fænomenologiske måde. De snakker om fortid, nutid og fremtid som oplevet tid, mens den mekaniske tankegang ville tænke på temporalitet som tiden i sekunder, minutter og timer. Benner og Wrübel snakker om, hvordan ens fortid kan have påvirket nutiden og vil påvirke fremtiden. Eksempelvis hvis en patient har levet usundt og aldrig dyrket motion i fortiden, kan han være blevet overvægtig. Overvægten kan give ham risiko for aterosklerose, diabetes mellitus, apopleksi mm. Hvis han gør noget i nutiden, kan hans fremtid se lysere ud. Som sygeplejerske er det vigtigt at anerkende en patient som et individ med en fortid. Man skal hjælpe patienten videre ind i fremtiden med mere viden om de konsekvenser der kan ske, ved fx patientens livsstil.

I forhold til vores patient er temporalitet også et begreb der er vigtigt at have med. Den livsstil vores patient havde i fortiden, kan have påvirket hans krop til at udvikle en apopleksi. Nu har han ekspressiv afasi hvilket påvirker ham i nutiden. Vores opgave er, at give ham glæde og lyst til at se fremtiden og prøve at gøre hans liv så godt som muligt, efter hvordan han vil leve.

Benner og Wrübel argumenterer for den fænomenologiske tilgang til tingene. Fænomenologi er læren om fænomener. Det kan fx være smerter, stress, krise, sorg, glæde osv. Den mekaniske tilgang er hvor man kun gør det man kan læse og ved ud fra teorier og bøger. Udover Benner og Wrübel har Virginia Henderson også en fænomenologisk tilgang til patienter. Hun har lavet en definition, hvori hun beskriver sygeplejerskens unikke funktion. Denne definition bliver ofte anvendt i praksis. 

En lille beskrivelse af forskellen på den fænomenologiske tilgang og den mekaniske tilgang:

Fænomenologisk tilgang er bl.a.:

- Krop og sjæl er forbundet. Man drager omsorg for patienten. 

- Man ser det enkelte individ i sin helhed.

- Man husker at patienten har en livshistorie.

- Den enkelte patient bliver set i den enkelte kontekst.

- Patientens situation er unik og uforudsigelig.

- Sygeplejersken vægter både på de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten.

Mekanistisk tilgang er bl.a.:

- Krop og sjæl er adskilt. Man tager sig ikke af det psykiske.

- Sygeplejersken er kun fokuseret på mål og resultater.

- Sygeplejersken vægter de instrumentelle handlinger.

- Kroppen er en fysisk krop der kan deles op i enkelte dele.
- Man tager ikke forbehold for situationen. Det eneste der er centrum er målet. (16)

Empowerment

Empowerment er et gammelt engelsk begreb. Det er et begreb, som har mange betydninger og er svært, at oversætte direkte til dansk. Hvis man slår det op i Gyldendals røde ordbøger får man bemyndigelse og styrke som resultat. Der er ikke en endelig oversættelse af ordet, da man ikke mener, at man kan finde et dansk ord, som beskriver begrebet empowerment fuldt ud.

Ord som kan beskrive begrebet empowerment:

Empowerment er et begreb, som er blevet mere og mere udbredt og er både en proces og et mål i sig selv inden for sygeplejen. Det er en metode, som går ud på at give folk i stand til at handle selv i en situation, som er meget konfliktfyldt, hvor patienter har brug for hjælp til selvhjælp for, at blive hurtigere raske og/eller lære at leve med sygdommen bedst muligt. Empowerment skal udvikle patientens viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt, der er nødvendig for, at patienten selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer. Det er sygeplejerskens rolle at hjælpe patienten med at finde denne styrke frem som det kræver for processen uden at tage magten fra patienten.

Man kan sige at i en sygepleje- og patientsituation er forholdet ligevægtigt, da de begge er eksperter. Patienten er ekspert på livet med sygdommen hvor i mod, at den professionelle (fx sygeplejersken) er ekspert på selve sygdommen. Her er det derfor vigtig at få en god relation til patienten og at sygeplejersken ikke tager styringen, da det er det tværfaglige samarbejde mellem patienten og sygeplejersken, som er med til at opnå hurtigere, mere sikker fremgang mod målet.   

Beskrivelse af empowerment af Sygeplejerske direktør i WHO Jane Salvage:

Hun har kaldt empowerment i sygeplejepraksis for et involverende partnerskab mellem sygeplejersken og den person, hun skal varetage sygepleje sammen med. Sygeplejersken stiller sin faglige viden og erfaring til disposition for en personen, hun antager selv kan foretage ansvarlige valg og fravalg.

Sygeplejersken opfatter patienten som en ligeværdig samarbejdspartner og har respekt for forskelle mellem sin egen faglige viden og patientens livserfaring og viden, som i dag kan være mere opdateret end de professionelles.

Empowerment betyder, at sygeplejersken i alle situationer prøver at fremme patientens selvstændighed og mindske patienters afhængighed af professionel hjælp og støtte.

Empowerment tager udgangspunkt i patientens ressourcer frem for deres problemer, for at opnå kontrol over eget liv og frembringe ansvar, opmærksomhed, personlighed og motivation ved patienten.

I forhold til vores patient, som er ramt af en apopleksi, er det vigtigt at hjælpe patienten til at finde frem til de ressourcer han stadig selv kan varetage.  Han er ramt i venstre side, og har derfor nedsat funktionsevne i højre side af kroppen. Han skal ledes og styres i retningen af, at han selv kan opnå korte- og langsigtede mål. De kortsigtede mål, skal give ham vilje og glæde til at opnå det langsigtede., som for de fleste godt kan virke uoverskuelige. I ordet empowerment er det patienten der tager styringen, og bruger sin selvbestemmelse til at bevare kontrollen, så plejepersonalet fungere som støtte og vejledning, og gør patienten opmærksom på de allerede opnåede mål. (12)

Lidelse

Ingen går igennem livet uden at være påvirket af lidelse på et eller andet tidspunkt. 

Lidelse kan være forskellige ting. Det er en tilstand der kan være forbundet med smerter, ulykke, besvær mm. En lidelse kan fx være hvis man har ondt. Så kan man lide fordi smerten gør fysisk ondt. Men man kan også lide psykisk. Hvis man mister en man har kær, bliver man ikke fysisk skadet, men man kan stadig lide på grund af sorgen.

Katie Eriksson er en finsk sygeplejeforsker. Hun siger der findes 3 former for lidelse.
Livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse.

I forhold til vores patient, der har ekspressiv afasi, kunne man godt føle, at han både har en livslidelse og en sygdomslidelse. Han har svært ved at udtrykke sig verbalt, som kan gøre ham deprimeret, og føre til livslidelse. Derudover er det på grund af hans apopleksi, at han har svært ved at udtrykke sig verbalt, og da det er sygdommen der har gjort det, har han også en sygdomslidelse.

Det behøver dog ikke kun være patienten, der er lidende. Pårørende, som fx familie eller venner, kan også lide. Et eksempel kan være hvis man mister et familiemedlem. Man har ikke selv en fysisk lidelse, men man kan hurtigt få en psykisk lidelse, fordi man mister en man har kær. (10)

Ronkedor modellen

Simon Sjørup Simonsen er en dansk filosof, forfatter og humanistisk sundhedsforsker. Han har skrevet ronkedormodellen.

En ronkedor er en gammel hanelefant, der lever for sig selv.

Ronkedormodellen starter med en distancering. Det sker i forbindelse med at holde sygdom og sundhed på afstand. Der er 3 former for distancering. Social, verbal og mental distance. Distanceringen kan udspille sig til 2 sider. Positivt eller negativt.
I forhold til vores patient har vi fået en forståelse af, at han er trukket i den negative retning, da han har svært ved at samarbejde og acceptere patientforløbet. Derudover ønsker han ikke hjælp og kan ikke erkende, at han har en sygdom, da vi fx har fået at vide, at han ofte går og falder i eget hjem. Dette kan tyde på, at han har manglende sygdomsindsigt. 

Hverdagslivet

Birthe Bech-Jørgensen, en dansk kultursociolog, karakteriserer hverdagslivet som det liv vi lever. Vi lever ikke livet ens, og derfor drejer det sig ikke om at ændre folks liv, det er op til det enkelte individ. Hun mener, derfor ikke der er en definition på hverdagslivet i sig selv. Det enkelte individ lever selv ud fra sine egne normer, vaner, rutiner og værdier, og derfor vil ens hverdag aldrig være ens.

Dvs. Man kan analysere hverdagslivet ud fra, hvilke ressourcer den enkelte person har og hvordan de bliver håndteret. Derfor spiller det en central rolle, hvordan man agere og opnår relationer med andre mennesker. Hurtige ændringer kan forekomme i hverdagslivet, som gør det umuligt at sige noget om fremtiden.   

I forhold til vores patient med apopleksi, blev hans hverdagsliv ændret fra et splitsekund, og han fik pludselig begrænset sine ressourcer og handlekraft. Nye relationer med andre mennesker blev pludselig en del af hans nye hverdagsliv, hvor fortiden blev lagt i baggrunden, og talepædagoger, fysioterapeut, sygeplejersker osv. Stod klar i døren uden invitation.

Kommunikationsundersøgelse uden for Danmark

Da vi har fået et indblik i, hvordan vi i Danmark kommunikerer med patienter med afasi, synes vi det kunne være spændende, at se om de gør det samme i andre lande udenfor Danmark.

Derfor har vi fundet en forskningsrapport fra Sverige fra 2011, hvor de har interviewet 4 kvinder og 7 mænd med kronisk afasi. 

Deres mål med denne undersøgelse var, at finde ud af hvordan patienter med afasi håndterer kommunikations vanskelighederne og hvordan de opfatter deres egen og deres kommunikations partners brug af kommunikations strategier.

Inden interviewene begyndte, havde man sikret sig, at informanten havde forstået oplysningerne om undersøgelsen og om hans/hendes rettigheder. Der blev brug materiale, som fx billeder og andre støtte støttende samtale strategier for at øge forståelsen.

Interviewene blev videooptage for at sikre, at man både havde den verbale og den non-verbale kommunikation registreret.

Under interviewene fandt man ud af, at patienterne godt kunne "small-talk," men det var svært eller helt umuligt for dem at engagere sig i dybere diskussioner. Derudover udtrykte informanterne sorg, vrede, fortvivlelse, men også glæde og håb. Mange følte sig ensomme fordi ingen havde tid til at lytte eller forsøge at forstå når de prøvede at bidrage til samtaler. Vreden opstod også ofte mod kommunikations partneren fordi han/hun ikke prøvede at forstå det hårdt nok. Nogle informanter prøvede også at forklare, at folk ikke kan forstå hvor forfærdeligt det er ikke at kunne snakke ordentligt. 
Derudover forklarede de også, at det var frustrerende at være uafhængig af deres partner. De følte sig som en byrde, hvilket ikke var særlig rart.
I forhold til kommunikationsstrategier brugte informanterne fx tegninger og andre tekniske anordninger, da de mente det var meget nyttigt og et nødvendigt supplement til tale. Derudover gentog de ord eller omformulerede ord for at få folk til at forstå dem. 

Konklusionen af denne forskning var, at informanterne prøvede at komme tilbage til den rolle de var i før deres afasi. Psykolog hjælp kunne være nødvendigt for at hjælpe informanterne med at afklare de stærke følelser af frygt, frustration og tab. Flere af informanterne foretrak at engagere sig i samtaler med betydningsfulde personer de kendte. Dertil var samtale personer med brug af kommunikations strategier en god støtte til samtalerne. Derfor foreslår forskerne, at en samtale persons træning burde være en integreret del af rehabiliteringen af personer med afasi. (14)

 

Navne på mulige teoretikere

Howard S. Becker 

Er en amerikansk sociolog, hvis teorier har meget fokus på sociale afvigelser, da han snakker meget om outsiders og har undersøgt, hvad der gør, at man bliver stemplet til en i samfundet. Han mener, socialisering er en indlæringsproces, hvor individet tilegner sig de værdier, normer og adfærdsmønstre, som er karakteriseret for det vi alle sammen vokser op i.
Forskellige former for socialisering:

Peter Berger & Thomas Lochmann

• Primær socialisering: Den første et menneske gennemgår i barndommen, hvor mennesket bliver en del af samfundet.
• Sekundær socialisering: enhver proces, der styrer et allerede socialiseret individ ind i nye sektorer i samfundets objektive verden.
• Teritær socialisering: socialiseringen gennem uddannelse institutioner osv.
• Dobbelt socialisering: et kompleks og dynamisk samspil mellem den primær og sekundære socialisering.

Simon Sjørup Simonsen

Er en dansk forfatter, filosof og humanistisk sundhedsforsker, som kommer ind på emnerne sundhed, sygdom og maskulinitet, og hvordan de spiller op mod hinanden. Han sætter begreberne sammen med Ronkedorfænomenet, hvor begrebet distancering har en central rolle, især ud fra manderollen. Ronkedor var en stor og gammel hanelefant, der holdt afstand til flokken, da den skulle dø, for ingen måtte se hvilken elendighed, som den gik igennem.  Vores patient er den ideelle Ronkedor, og det skal alle mænd have lov til, mener Simon Sjørup Simonsen. Mænd vil ikke udstilles eller være ynkelige. Vores apopleksi patient, distancere sig og vil ikke være en belastning for samfundet – mere end han er i forvejen.

Pierre Bourdieu

Var en fransk sociolog og antropolog, som blandt andet kommer ind på individets habitus. Et begreb som definere, alt det et menneske har oplevet gennem sit liv, dvs. den bagage man drager rundt med, som opdeler mennesker fra hinanden, og gør os til individer. I forhold til vores patient har han i en høj alder en del med i sin habitus, som beskriver hvem han var før han fik konstateret apopleksi, og som kan hjælpe ham i den retning igen, hvis det er det han ønsker. Bourdieu kommer i hans teori om at synliggøre relationerne mellem individet og samfundet ved brug af feltbegrebet. Han beskriver samfundet som en lang række mindre sociale rum, og skal dermed ikke betragtes som en enhed. I disse små felter, som Bourdieu kalder dem, er vores patient. Han er således ikke stoppet ned i den kasse, hvor samfundet ses som en enhed, men han er i det felt, som gør ham til det individ, som passer til hans egenskaber og kvalifikationer. Det er et felt, hvor han ikke føler sig rigtig placeret.

Benner & Wrübel
Er to amerikanske sygeplejeforskere, som rejser kritik mod den mekaniske tilgang af sygeplejen, og ser hellere den fænomenologiske tilgang kom noget mere i fokus. De mener ikke patientens følelser bliver tilgodeset, og samfundet er på vej mod en retning, hvor det kun er kroppen, som bliver set. De bruger begrebet temporalitet, som beskriver hvordan tiden spiller en rolle. Vi er i tiden, påvirket af fortid og nutid med tanker om fremtiden, tanker som vores patient også er påvirket af. Da han er en patient med afasi, kan plejepersonalet have en tildens til at gå til ham på den mekaniske måde, da patienten ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt verbalt.

Erving Goffman

Var en canadisk mikrosociolog, hvis rolleteori havde meget fokus på udstødelse. Han bruger begrebet stigma, som betyder stempling, da samfundet er hurtig til at stemple folk. Det er vist at 2% ”anderledeshed” hos en person er nok til en stempling, en stempling som vores patient har fået udefra, men som han også selv har påtaget sig, uden evnen til at forandre det.   

Jürgen Habermas

Er en tysk filosof , sociolog og en teoretiker, som tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Den teori han har fået mest indflydelse med, er teorien om system- og livsverden. Systemverden er økonomien, kontrollen, effektivitet og fremmedgørelse, hvorimod livsverden er erfaring, hverdagsliv, kultur og gensidig forståelse. Han mener systemet kolonisere livsverden, da vi lever i kriser, som nødvendiggør at styrringssystemerne skal udvides. Det går udover livsverdenen fordi den fornuftige og frie kommunikation fortrænges, selvom den alene kan opnå moral, personlig identitet og skabe mening. Det kan få negative konsekvenser for vores patient, da han vil indgå i et samfund, hvor han vil blive glemt det meste af tiden, og hvor kommunikationen vil være målrettet og kontrolleret i stedet for, at folk har en gensidig forståelse af, hvad det er der sker med ham, og hvad han har været ude for med hans apopleksi.

Michel Foucault
Var en fransk filosof og historiker, som beskriver hvad han mener magt er, og hvordan overvågning spiller en rolle i samfundet. Efter hans mening underkaster vi os andre og indretter os efter det, ligesom små marionet dukker. Han vil have flere til at gå imod strømmen. Så alle ikke gør, som systemet gerne vil have, og netop systemet er det vores patient vil indgå i hver dag. Han vil i samfundet bare følge med strømmen, og ikke søge sine egne veje. Han vil være den marionet dukke, som samfundet skal holde sig fra, og som helst bare vil være i fred.