fredag den 20. marts 2015

Innovationsslangen forsat

I dette afsnit vil vi færdiggøre innovationsslangen og derved lave en afslutning på vores innovative proces, hvor vi får bundet alle løse ender sammen.

3. Analyse og kategorisering
I denne fase skal alt det empiri, som man har indsamlet i fase to, analyseres og kategoriskes. På denne måde kan man se, hvilke følelser der ligger til grund for handlinger og valg. Dermed kan man bruge den nye viden på at ændre på forhold, som har betydning for patienten, sygeplejersken og evt. de pårørende.

Vi har i de sidste dage befundet os i den tredje fase, hvor vi har arbejdet med at analysere vores indsamlede viden. I vores analyse har vi brugt teoretikere, som vi har koblet på vores patient, så vi kan besvare vores problemformulering. Vi har lavet et mundtligt interview til vores kliniske vejleder Heidi, og et skrifteligt indlæg til en talepædagog. Vi havde planer om, at komme med Heidi på besøge i vores patients hjem, men det gik lidt i vasken pga. den lange proces, man skal igennem for at få accept fra vejleder og borgen, og at vi ville blive presset på tid. I begge interviews valgte vi, at bruge åbne spørgsmål, hvor vi først startede med en indledning, og sluttede af med en afslutning. Vi har konkluderet at patienten nemt bliver frustreret over at møde vanskeligheder, og at begge fagpersoner, ser store udfordringer i at komme videre i genoptræningen af patienten.
Fra denne fase vil vi nu bevæge os over i den 4. Fase, hvor vi vil starte ud med at lave en innovativ brainstorm.

4. Konceptudvikling og design
Konceptudviklingen og design er en kreativ fase, hvor man bruger viden fra fase 3, som er udgangspunktet for den videre proces. Målet er, at man får udviklet et idekatalog. F.eks. ved hjælp af metoden brainstorm, kan man komme på nyskabende ideer til forandringer, der gavner brugernes behov. Målet er, at få en masse innovative ideer som i sidste ende gør en forskel.

Vi har i denne fase gået i gang med en innovativ brainstorm, hvor vi har taget udgangspunkt i de problemstillinger med kommunikationen, som vi er stødt på under vores analyse proces. Vi er kommet op med forskellige ideer som pjecer, plakater, hjælpemidler som Ipad, valget mellem mandelig plejepersonale, kontinuerlig besøg af samme person for at opnå tættere relation til patienten mm. Vi bruger lang tid i denne proces, for at opnå det bedste resultat som muligt.

5. Prototyping og test
I den sidste fase, prototyping og test, er fasen hvor man skal lave prototyper på nogle af ideerne. Det er en proces, hvor de prototyper man har udformet bliver testet, for at sikre et højt kvalitets niveau, så brugerne får det bedste produkt i den sidste ende. Det er vigtigt, når man tester, at man tester forskellige brugere, for at sikre et godt og brugbart resultat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger i alt

Translate