Apopleksi

Statistik om apopleksi

For at starte vores emne godt ud, synes vi det kunne være en fordel at få noget statistik og tal, der viser omfanget af apopleksi i Danmark og nogle fakta heromkring.

Hvert år rammes ca. 11.666 nye danskere af apopleksi

I ca. 85% af alle tilfældene skyldes det en blodprop i hjernen, og de resterende 15% skyldes en blødning i hjernen.

Apopleksi er den 3. Hyppigste dødsårsag i Danmark. Der er ca. 2500 registreret forbigående blodpropper i hjernen – reelt mener man at tallet er 4000 dansker, og at der derfor går mange der er uvidende om at de har/har haft en apopleksi.

Apopleksi er den hyppigste årsag til handicap i voksenalderen. Halvdelen af dem som har været ramt af en apopleksi har fået varig men.

Hver tredje af de patienter, der får en apopleksi, får en depression.  

Ud fra disse data som vi har fundet via. Hjerte foreningens hjemmeside, bliver det tydeligt at apopleksi er en alvorlig sygdom, som rammer mange danskere. En anden ting vi har lagt mærke til er den høje statistik for patienter der invaliditeters og hvordan depression hænger sammen med apopleksi. (2-3)

Film om apopleksi

Vi har lavet en brevkasse, hvor der er blevet sendt spørgsmål ind om apopleksi. Vi har valgt, at besvare spørgsmålene med en lille video.

Afasi

Hjernens talecenter sidder i venstre side af hjernen, brocas området i gyrus frontalis, og kan blive beskadiget når man får en apopleksi. Afasi kan være en permanent skade, hvorimod andre gange kan det være en forbigående fase. Konsekvenserne ved dette er, at hjernen ikke kan sende de rigtige impulser ud til de muskler, som gør at vi kan tale. Det kan både være forståelsen af ord eller om vi kan udtrykke os korrekt. Der er derfor flere forskellige former for afasi:

• Ekspressiv afasi
• Impressiv afasi
• Global afasi

Vores patient har ekspressiv afasi, så det er her vi vil ligge vores fokus. Ekspressiv afasi er, at man har svært ved at udtrykke sig, men hvor man kan forstå alt hvad der bliver sagt. Det kan være i mindre eller større grad, som f.eks. hvor man slet ikke kan tale, eller kun bruge enkelte ord eller i mildere grad, hvor man kun har problemer med at finde ord eller hakker, når man taler. Det kan være svært for en patient med ekspressiv afasi at få udtrykt sig korrekt, da man  oftest heller ikke kan skrive de ord ned, så det kan skabe en hel sætning, da ordene ”forsvinder”.

Man kan være uheldig og være ramt på begge områder. Hvis man f.eks. har impressive vanskeligheder har man som regel også ekspressive vanskeligheder. Omvendt er det ikke altid en selvfølge at have impressiv afasi, hvis man som udgangspunkt har ekspressiv afasi. Man kan godt have sprogforståelse, selvom man har svært ved at udtrykke sig.

Ikke nok med at det at have afasi er et problem for forståelse og kommunikationen med andre mennesker, så det får konsekvenser rent socialt. Frustrationen over at man ikke længere kan det, som man plejer, kan være stor, og der kan også komme følger som sorg og ensomhed. Helt basale ting som et møde eller en tur til lægen kan virke uoverskueligt, da man altid er afhængig af andre mennesker. Det kan være vanskeligt at vedligeholde den tætte kontakt til ens pårørende og endnu værre at skabe nye kontakter. (6)

Forbyggelse og risikofaktorer

Da apopleksi er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark, har vi valgt at lave et indlæg om risikofaktorer og forebyggelse.  

Der er rigtig mange risikofaktorer der gør, at man kan udvikle en apopleksi. Ifølge hjerteforeningen er de tre vigtigste risiko faktorer forhøjet blodtryk, rygning og diabetes.

1      Forhøjet blodtryk, hypertension. Hypertension øger risikoen for at få apopleksi med 3-5 gange. Hypertension øger risikoen for åreforkalkning, som er med til at stoppe blodkarrerne til. Dermed er der en større risiko for at få en blodprop. Hvis man bliver behandlet mod hypertension har man mulighed for at reducere risikoen med ca. 40%, ligegyldig hvilken aldersgruppe man er i. 

2      Rygning er også en faktor, som kan give anledning til apopleksi. Det øger risikoen med 1½-3 gange. Risikoen er dog dosisafhængende. Rygning får blodkarrerne til at trække sig sammen, hvortil blodtrykket stiger. Højt blodtryk kan give anledning til åreforkalkning, som øger risikoen for blodpropper. For at forebygge dette, skal man stoppe med at ryge.  

3      Diabetes mellitus øger risikoen for apopleksi med 2-3 gange. Igen har vi en faktorer, der øger risikoen for åreforkalkning og dermed apopleksi. Da man ikke bare kan fjerne sygdommen, kan man overveje at ændre sin livsstil. Motion og kost er vigtige faktorer, som spiller ind i forebyggelsen af diabetes type 2, og dermed kan det også forebygge risikoen for at udvikle apopleksi. 

Der findes mange andre faktorer som gør, at man kan udvikle apopleksi. Det hele afhænger af mange ting. Fx ens alder, overvægt, fysisk inaktivitet, kost, stress, alkohol osv. 

Generelt set skal man følge de 10 kostråd, dyrke motion, undgå stress og tabe sig i vægt hvis man er overvægtig. (4)