torsdag den 12. marts 2015

Afasi

Hjernens talecenter sidder i venstre side af hjernen, brocas området i gyrus frontalis, og kan blive beskadiget når man får en apopleksi. Afasi kan være en permanent skade, hvorimod andre gange kan det være en forbigående fase. Konsekvenserne ved dette er, at hjernen ikke kan sende de rigtige impulser ud til de muskler, som gør at vi kan tale. Det kan både være forståelsen af ord eller om vi kan udtrykke os korrekt. Der er derfor flere forskellige former for afasi:
  •  Ekspressiv afasi
  •  Impressiv afasi
  • Global afasi
Vores patient har ekspressiv afasi, så det er her vi vil ligge vores fokus. Ekspressiv afasi er, at man har svært ved at udtrykke sig, men hvor man kan forstå alt hvad der bliver sagt. Det kan være i mindre eller større grad, som f.eks. hvor man slet ikke kan tale, eller kun bruge enkelte ord eller i mildere grad, hvor man kun har problemer med at finde ord eller hakker, når man taler. Det kan være svært for en patient med ekspressiv afasi at få udtrykt sig korrekt, da man  oftest heller ikke kan skrive de ord ned, så det kan skabe en hel sætning, da ordene ”forsvinder”.
Man kan være uheldig og være ramt på begge områder. Hvis man f.eks. har impressive vanskeligheder har man som regel også ekspressive vanskeligheder. Omvendt er det ikke altid en selvfølge at have impressiv afasi, hvis man som udgangspunkt har ekspressiv afasi. Man kan godt have sprogforståelse, selvom man har svært ved at udtrykke sig.

Ikke nok med at det at have afasi er et problem for forståelse og kommunikationen med andre mennesker, så det får konsekvenser rent socialt. Frustrationen over at man ikke længere kan det, som man plejer, kan være stor, og der kan også komme følger som sorg og ensomhed. Helt basale ting som et møde eller en tur til lægen kan virke uoverskueligt, da man altid er afhængig af andre mennesker. Det kan være vanskeligt at vedligeholde den tætte kontakt til ens pårørende og endnu værre at skabe nye kontakter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Sidevisninger i alt

Translate