Innovationsslangen

Vi har valgt at tage innovationsslangen i brug, da det vil hjælpe med at strukturere vores proces i forhold til vores problem stilling. Da dette er en proces, vil vi løbende opdatere og redigere i innovationsslangen.

1      Forventningsafklaring:

I første fase af innovationsslangen, forventningsafklaring, skal man finde ud af, hvilket fokus man gerne vil have, og finde ud af hvordan man på bedst mulig måde opnår et godt udbytte. Det gælder om at finde ud af, hvilke interesser man har, så vi kan finde et område, som man vil fokusere mere på. I en gruppen skal man afstemme, hvilket ambitions niveau man har, og hvor mange ressourcer man vil bruge. Udfordringen ved dette punkt er, at man ikke ved hvor man ender i denne proces.

I vores gruppe har vi valgt at starte ud med at lave en brainstorm, for at reflektere over hvilket fokus vi vil have fra det overordnet emne, apopleksi. Alle i gruppe kom med deres input til, hvad vi synes kunne være spændene at arbejde med. Vi har valgt at arbejde med emnet kommunikation i forhold til en patient med afasi. Det vi gerne vil opnå med at undersøge kommunikation mellem plejepersonale og patient er, at få et større kendskab til afasi, og få indblik i hvilke udfordringer der ligger i kommunikationen. I sidste ende vil vi komme med innovative ideer til, hvordan man bedre kan kommunikere med en patient der har afasi.

2.     Research:

Innovation handler om at forbedre brugerens liv. Research handler det om at gå direkte til de personer der omhandler problemet. I fase 2 findes der forskellige metoder til at indsamle empiri, hvor målet er at få patientens synpunkt på den pågældende sag. Metoderne kan f.eks. være interview, spørgeskema, video/fotografrier og tegninger.

Vi har valgt at nå ud til brugerne vha. et interview, som vi foretager med den sygeplejeske, der er tilknyttet patienten. Via. Sygeplejersken kan vi få et nuanceret billede af, hvordan hun ser udfordringerne i at forstå og kommunikere med patienten. Vi har valgt at gøre brug af video i form af formidling og forståelse, og i form af vores kommunikationsøvelse.

3.     Analyse og kategorisering:

I denne fase skal alt det empiri, som man har indsamlet i fase to, analyseres og kategoriskes. På denne måde kan man se, hvilke følelser der ligger til grund for handlinger og valg. Dermed kan man bruge den nye viden på at ændre på forhold, som har betydning for patienten, sygeplejersken og evt. de pårørende.

4.     Konceptudvikling og design:

Konceptudviklingen og design er en kreativ fase, hvor man bruger viden fra fase 3, som er udgangspunktet for den videre proces. Målet er, at man får udviklet et idekatalog. F.eks. ved hjælp af metoden brainstorm, kan man komme på nyskabende ideer til forandringer, der gavner brugernes behov. Målet er, at få en masse innovative ideer som i sidste ende gør en forskel.

5.     Prototyping og test:

I den sidste fase, prototyping og test, er fasen hvor man skal lave prototyper på nogle af ideerne. Det er en proces, hvor de prototyper man har udformet bliver testet, for at sikre et højt kvalitets niveau, så brugerne får det bedste produkt i den sidste ende. Det er vigtigt, når man tester, at man tester forskellige brugere, for at sikre et godt og brugbart resultat.

Når vi har været igennem fase 2, research, vil vi lave et nyt separat indlæg hvor vi beskriver hvordan vi har valgt at arbejde med fase 3, 4 og 5.

Innovationsslangen forsat

I dette afsnit vil vi færdiggøre innovationsslangen og derved lave en afslutning på vores innovative proces, hvor vi får bundet alle løse ender sammen.

3. Analyse og kategorisering
I denne fase skal alt det empiri, som man har indsamlet i fase to, analyseres og kategoriskes. På denne måde kan man se, hvilke følelser der ligger til grund for handlinger og valg. Dermed kan man bruge den nye viden på at ændre på forhold, som har betydning for patienten, sygeplejersken og evt. de pårørende.

Vi har i de sidste dage befundet os i den tredje fase, hvor vi har arbejdet med at analysere vores indsamlede viden. I vores analyse har vi brugt teoretikere, som vi har koblet på vores patient, så vi kan besvare vores problemformulering. Vi har lavet et mundtligt interview til vores kliniske vejleder Heidi, og et skrifteligt indlæg til en talepædagog. Vi havde planer om, at komme med Heidi på besøge i vores patients hjem, men det gik lidt i vasken pga. den lange proces, man skal igennem for at få accept fra vejleder og borgen, og at vi ville blive presset på tid. I begge interviews valgte vi, at bruge åbne spørgsmål, hvor vi først startede med en indledning, og sluttede af med en afslutning. Vi har konkluderet at patienten nemt bliver frustreret over at møde vanskeligheder, og at begge fagpersoner, ser store udfordringer i at komme videre i genoptræningen af patienten.
Fra denne fase vil vi nu bevæge os over i den 4. Fase, hvor vi vil starte ud med at lave en innovativ brainstorm.

4. Konceptudvikling og design
Konceptudviklingen og design er en kreativ fase, hvor man bruger viden fra fase 3, som er udgangspunktet for den videre proces. Målet er, at man får udviklet et idekatalog. F.eks. ved hjælp af metoden brainstorm, kan man komme på nyskabende ideer til forandringer, der gavner brugernes behov. Målet er, at få en masse innovative ideer som i sidste ende gør en forskel.

Vi har i denne fase gået i gang med en innovativ brainstorm, hvor vi har taget udgangspunkt i de problemstillinger med kommunikationen, som vi er stødt på under vores analyse proces. Vi er kommet op med forskellige ideer som pjecer, plakater, hjælpemidler som Ipad, valget mellem mandelig plejepersonale, kontinuerlig besøg af samme person for at opnå tættere relation til patienten mm. Vi bruger lang tid i denne proces, for at opnå det bedste resultat som muligt.

5. Prototyping og test
I den sidste fase, prototyping og test, er fasen hvor man skal lave prototyper på nogle af ideerne. Det er en proces, hvor de prototyper man har udformet bliver testet, for at sikre et højt kvalitets niveau, så brugerne får det bedste produkt i den sidste ende. Det er vigtigt, når man tester, at man tester forskellige brugere, for at sikre et godt og brugbart resultat. (11)

Innovativeidéer

Ud fra vores dataindsamling og analyse, har vi lagt hovederne i blød for at komme med nogle innovative ideer til, hvordan man kan gøre kommunikationen mellem patient og fagperson bedre. Vi har fundet ud af, at når man ikke kan kommunikere, er der mange følelser i spil som frustration, fortvivlelse og opgivelse. Derfor synes vi, at idéen om ”samme plejepersonale til én patient” er den mest relevante. Vi er blevet overbevist om, at for at få en god kommunikation, på trods af de verbale vanskeligheder, så er det vigtigt, at have en god kontakt til den person man arbejder med. Når man har lært patienten at kende, kan man bagefter tilpasse hvordan man matcher patient op plejepersonale bedste, sådan at man opnår mest tryghed og fremskidt. Når man har opnået dét, vil det være lettere at gøre brug af andre løsninger som f.eks. elektroniske hjælpemidler. Da dette er en innovativ proces, kan der hele tiden dukke nye og mere brugbare ideer op.