Analyse

Evaluering af kommunikationsøvelse

Så fik vi overstået kommunikationsøvelsen. Man kan roligt sige at det slet ikke gik som vi havde forventet. Vores altid innovative vejleder valgt at tage os med til et foredrag af Henrik Rasmussen som er mimer og hospital klovn. Her fik vi nogle gode fifs med på vejen om kropssprog og nonverbal kommunikation.

Til kommunikationsøvelsen fandt vi ud af, at ved et interview er det vigtigt at man har fokus på en god indledning og afslutning. Dette giver en mere behagelig og struktureret samtale, så man ikke går lige på og hårdt fra start. Samtidigt er det vigtigt lige at afstemme situationen og aflæse hinanden, så der bliver et trygt miljø under hele interviewet. Vi fandt ud af at det var en god ide at bruge Calgary Cambridge modellen, da det er en rigtig god vejledning til et godt interview.

Under vores interview var der god øjenkontakt med Heidi og der var en god nonverbal kommunikation. Da vores spørgsmål var meget åbne, havde hun selv mulighed for at uddybe svarene på hendes egen måde. Det vi kunne gøre bedre til næste gang, var at stille åbne spørgsmål er, at vi måske fik nogle oplysninger, som ikke var brugbare for os, men det gav os samtidig en større viden og forståelse for hvilken patient han er.

Interview med talepædagogen

I vores interview, til talepædagogen, har vi valgt at stille spørgsmål, der lå tæt op af dem vi brugte til interviewet med hjemmesygeplejersken. Det har vi gjort, for at få to forskellige faggruppers syn på kommunikationen. Pga. tidspres korresponderede vi, med talepædagogen, over mail.

• Hvordan oplever du patientens motivation i forhold til at lære at tale igen? 

• Kan patienten skrive ord eller sætninger? Og kan i kommunikere på den måde?

• Hvordan vil du beskrive relationen mellem Patient og dig?

• Hvilke udfordringer har der været undervejs med Patient? 

• Hvordan sikre i, at patienter med afasi forstår sin egne rettigheder?

• Hvilke remedier gjorde du brug af til Patient? 

• Hvordan vil du beskrive udviklingen med Patient? 

• Hvordan mener du samarbejdet er med de andre faggrupper? 

• Hvordan oplever du patientens livsverden? 

• Hvordan tror du fremtiden bliver for Patient?

Hvad fandt vi så ud af?

En ting som er gennemgående i alle svar er, at patientens livsverden har en rigtig stor betydning for motivation og relationen til plejepersonalet. Pga. af patientens netværk, eller mangel på samme, var det svært for ham at modtage undervisning, og valgte til sidst at stoppe forløbet med talepædagogen.

”Jeg tror det er vigtigt at søge viden om hvordan hans liv har været før, for også her igennem at danne sig et billede af om det i virkeligheden ER hans behov at have folk omkring sig eller om det måske i højere grad er noget vi tillægger som en vigtig værdi.”

Det som talepædagogen giver udtryk for er, at man skal være påpasselig med, at presse en bestemt livstil ned over hovedet på patienten. Vores patient var ikke et socialt individ, inden han fik en apopleksi, så i et samfund som vores, skal man passe på, at man ikke vil normalisere alle patienter, og få dem til at være noget, de ikke er. Her har vi et eksempel på Michels Foucaults tankegang, der bygger på hvordan magt anvendes for at fremme et bestemt adfærd hos et individ, så vi alle kommer til at leve efter de samme normer.  

Der blev brugt forskellige remedier som SCA-metoden og logbog, for at hjælpe patienten med at få et sprog tilbage, og det tværfaglige arbejde bestod i at talepædagogen hjalp plejepersonalet med at anvende de tillærte metoder. På denne måde kunne talepædagogen få en bedre relation med patienten.

Sammenligning mellem sygeplejerske og talepædagog

Da det ene interview er afholdt mundtligt og det andet skrifteligt, forholder vi os kritiske til de svar vi har fået, da vi ved, at nemt kan misforstå den skrevne. Ens for begge faggrupper er, at de ligger meget vægt på, at de ressourcer patienten har inden sygdommen rammer, er enormt vigtig for patientens rehabilitering. Begge parter giver udtryk for at det er er en af hovedårsagerne til udfordringerne, er patientens frustration, indstilling og temperament der gør ham afvisende overfor den hjælp de prøver at tilbyde ham. Talepædagogen er inde på at jo mere ro der kommer på patientens livsverden, jo bedre vil han tackle tingene fremadrettet, hvorimod sygplejersken giver udtryk at der skal ske nogle interventioner og nyskabende idéer for at komme videre. (9)

Den samlede analyse

Hvilke udfordringer er der mellem plejepersonale og patienter med ekspressiv afasi? – Hvordan kan man få en god relation til patienten på trods af disse verbale vanskeligheder?

Vi har ud fra vores analyse valgt at lave en opsamling, så man får et overblik over vores resultat af vores projekt. Igennem hele forløbet, er vi nået frem til følgende muligheder for at belyse vores problemformulering. Vi har fundet ud af, at udfordringerne ligger i, at plejepersonalet ikke føler de når ind til patienten og dermed ikke er sikre på, at patienten forstår hvad der bliver sagt. En anden udfordring er, at patienten er meget kompleks og ikke særlig social. Vi som plejepersonalet er som udgangspunkt en gruppe hvor det er naturligt for os at drage omsorg for patienterne, og derfor kan det være en udfordring at passe en patient som vores, da han giver udtryk for, at han ikke ønsker fremgang.

Det tværfaglige samarbejde har været en udfordring for patienten, da han ofte har haft besøg af flere forskellige sundhedsfaglige personer, som har hver deres måde at arbejde på. Vi har et indtryk af, at patienten til tider savner struktur over hverdagen, og vil have det nemmere ved at vide, hvem der kommer hos ham hver dag, så det forbliver den samme.

Tiltaget som sygeplejersken, Heidi, nævner i interviewet om en mandlig plejeperson, mener vi er et godt initiativ, da hans netværk ikke er præget af særlig mange mandlige personer, og det i hvert fald er et forsøg hver.

Ud fra vores undersøgelser har vi fundet ud af, at det er vigtigt at have en god relation til patienten for at opnå bedre resultater i forhold til kommunikation. Talepædagogen har i hendes arbejde inddraget patienten og hans interesser, da hun bl.a. snakker om musiksmag med ham, og på den måde opnår de en relation gennem fælles interesser.  Datteren har igennem hendes forhold til sin far opnået en god relation, og det har haft nogle fordele både for plejepersonalet, men også for patienten. Vi mener derfor, at man vil komme længest med vores apopleksi patient ved at plejepersonalet går igen, så de lære patienten godt at kende og opbygger en bedre samlet relation.