Lovgivning & Etik

Lovgivning 

Inden for sundhedsverden har vi en sundhedslov. Kort fortalt er det en lovgivning der sikre, at vi i Danmark kan få den behandling vi har ret til. Formålet med sundhedsloven er både at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsninger for det enkelte individ. Derudover er sundhedsloven med til at fremme befolkningens sundhed. 

Sundhedsloven beskriver forventninger og pligter til de forskellige sundhedspersoner og personer som arbejder med sundhedsfaglig virksomhed. Formålet er, at der er den størst mulige sikkerhed i de forskellige behandlinger og for at undgå fejl i sundhedsvæsnet. Derudover beskriver sundhedsloven patientens rettigheder. 

Hvis man skal se på sundhedsloven ud fra vores opgave, så står der følgende i § 140: 

"Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud."

Derudover står der følgende i §84: 

"Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus."

Disse paragraffer omhandler genoptræningen til patienter, der har begrundet behov for det. Når man er ramt af apopleksi har man ofte brug for genoptræning, da man kan miste mange at sine funktioner. Derfor kan apopleksipatienter benytte sig af disse paragraffer, da deres sygdom opfylder kravene, og dermed kan de få den fornødne hjælp, som de har krav på.  

Derudover vil vi slutte dette indlæg med en meget omfattende paragraf, der omhandler vores pligt som sundhedsvæsen. Denne paragraf siger, at vi skal tilbyde forebyggende, sundhedsfremme og behandling til hver enkelt patient. Dette er en vigtig paragraf, som minder os om, at vi skal hjælpe hvert enkelt individ på bedst mulige måde. §3:

"Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.

Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v.". 
(1)

Etik

Ordet etik stammer helt tilbage fra det græske ethos, og betyder noget med at handle på sædvanligvis. Dvs. Handler vi etisk korrekt, handler vi, som man sædvanligvis bør gøre. 

Det er svært at definere ordet etik, og hvad begrebet omhandler. Et etisk dilemma er: ”en vanskelig værdikonflikt, hvor der træffes valg mellem flere handelsalternativer. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for andre mennesker”

Værdierne indenfor sundhedsvæsenet er grundlæggende:

• Åbenhed
• Ansvarlighed
• Respekt
• Faglighed
• Engagement

I sundhedsvæsenet har værdierne noget med modsætninger at gøre. Dvs. Man som plejepersonale ikke kan handle ansvarlig uden at vide, hvordan man handler uansvarligt.

Etisk dilemma:
Jeg kan (det praktiske/tekniske spørgsmål)

Jeg skal (det juridiske spørgsmål)

Jeg bør (det etiske spørgsmål)

Etik indenfor sundhedsvæsenet har også noget med tavshedspligt at gøre, så derfor har sundhedspersonalet sin pligt indenfor den grænse. Ligeså meget er det også for sundhedspersonalet vigtigt at informere og sørge for, at patienterne har forstået, hvilket valg de har mulighed for at træffe, således de selv er klar over hvilke rettigheder der er.

Etik er således at lytte og respektere patienten.

I forhold til vores patient med apopleksi, er det vigtigt at gå frem etisk korrekt. Vores patient har efter sin apopleksi fået afasi. Det gør kommunikationen vanskeligere, men det er stadig vigtig at have patienten med i spillet, så han bevare sin selvbestemmelse. Etik har også noget med moral at gøre, så man skal handle ud fra, hvad man bør gøre, og ikke mindst hvad patienten ønsker plejepersonalet til at gøre. (10)

Den danske kvalitetsmodel og kvalitetscirkelen

Den danske kvalitetsmodel er system til kvalitetsudvikling, hvor man sikre kvalitet på tværs er de forskellige sektorer. Dvs. Sundhedssystemet garantere et sikkert patinetforløb, og prøver at formindske fejl.  

For at sikre kvalitetsniveauet har vi et team af anerkendte fagpersoner, som vurdere om ydelser, aktiviteter eller organisationer lever op til den standard der er sat, fx ud fra de kliniske retningslinjer.    

Sundhedspersonalet arbejder på tværs af hinanden, og for at det hele ikke skal gå i uorden for patienten, er der blevet lavet en model, så patientens rettigheder bliver sikret.

Den danske kvalitetsmodel har nogle overordnede formål. Det er bl.a.:

1) Den skal sikre løbende udvikling af kvaliteter i alle offentlige finansierede sundhedsydelser.

2) Skabe bedre mere sammenhængende patientforløb, og dermed fremme kvaliteten af patientforløbene.

3) Forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, hvilket synliggøre kvaliteten.

Den danske kvalitetsmodel benytter sig af kvalitetscirklen. Den er opdelt i 4 faser.

Planlægge, som i DDKM betyder, at der i sygehuset skal foreligge retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås (vurderes med indikatorerne på trin 1).

Udføre, som betyder, at sygehuset skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter (vurderes med indikatorerne på trin 2).

Undersøge, som betyder, at sygehuset skal overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer samt de leverede ydelser (vurderes med indikatorerne på trin 3).

Handle, som betyder, at sygehuset skal vurdere resultaterne af overvågningen samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist (vurderes med indikatorerne på trin 4).

WHO’s definition på kvalitet:

WHO har ikke en præcis definition på begrebet, men mener i stedet, at der er flere elementer, der spiller ind.

Såsom: 

• Minimal patientrisiko
• Helhed i patientforløbet
• Høj professionel standard
• Høj patienttilfredshed
• Effektiv ressourceudnyttelse

(17)