Navne på mulige teoretikere

Howard S. Becker 

Er en amerikansk sociolog, hvis teorier har meget fokus på sociale afvigelser, da han snakker meget om outsiders og har undersøgt, hvad der gør, at man bliver stemplet til en i samfundet. Han mener, socialisering er en indlæringsproces, hvor individet tilegner sig de værdier, normer og adfærdsmønstre, som er karakteriseret for det vi alle sammen vokser op i.
Forskellige former for socialisering:

Peter Berger & Thomas Lockmann

• Primær socialisering: Den første et menneske gennemgår i barndommen, hvor mennesket bliver en del af samfundet.
• Sekundær socialisering: enhver proces, der styrer et allerede socialiseret individ ind i nye sektorer i samfundets objektive verden.
• Teritær socialisering: socialiseringen gennem uddannelse institutioner osv.
• Dobbelt socialisering: et kompleks og dynamisk samspil mellem den primær og sekundære socialisering.

Simon Sjørup Simonsen

Er en dansk forfatter, filosof og humanistisk sundhedsforsker, som kommer ind på emnerne sundhed, sygdom og maskulinitet, og hvordan de spiller op mod hinanden. Han sætter begreberne sammen med Ronkedorfænomenet, hvor begrebet distancering har en central rolle, især ud fra manderollen. Ronkedor var en stor og gammel hanelefant, der holdt afstand til flokken, da den skulle dø, for ingen måtte se hvilken elendighed, som den gik igennem.  Vores patient er den ideelle Ronkedor, og det skal alle mænd have lov til, mener Simon Sjørup Simonsen. Mænd vil ikke udstilles eller være ynkelige. Vores apopleksi patient, distancere sig og vil ikke være en belastning for samfundet – mere end han er i forvejen.

Pierre Bourdieu

Var en fransk sociolog og antropolog, som blandt andet kommer ind på individets habitus. Et begreb som definere, alt det et menneske har oplevet gennem sit liv, dvs. den bagage man drager rundt med, som opdeler mennesker fra hinanden, og gør os til individer. I forhold til vores patient har han i en høj alder en del med i sin habitus, som beskriver hvem han var før han fik konstateret apopleksi, og som kan hjælpe ham i den retning igen, hvis det er det han ønsker. Bourdieu kommer i hans teori om at synliggøre relationerne mellem individet og samfundet ved brug af feltbegrebet. Han beskriver samfundet som en lang række mindre sociale rum, og skal dermed ikke betragtes som en enhed. I disse små felter, som Bourdieu kalder dem, er vores patient. Han er således ikke stoppet ned i den kasse, hvor samfundet ses som en enhed, men han er i det felt, som gør ham til det individ, som passer til hans egenskaber og kvalifikationer. Det er et felt, hvor han ikke føler sig rigtig placeret.

Benner & Wrübel
Er to amerikanske sygeplejeforskere, som rejser kritik mod den mekaniske tilgang af sygeplejen, og ser hellere den fænomenologiske tilgang kom noget mere i fokus. De mener ikke patientens følelser bliver tilgodeset, og samfundet er på vej mod en retning, hvor det kun er kroppen, som bliver set. De bruger begrebet temporalitet, som beskriver hvordan tiden spiller en rolle. Vi er i tiden, påvirket af fortid og nutid med tanker om fremtiden, tanker som vores patient også er påvirket af. Da han er en patient med afasi, kan plejepersonalet have en tildens til at gå til ham på den mekaniske måde, da patienten ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt verbalt.

Erving Goffman

Var en canadisk mikrosociolog, hvis rolleteori havde meget fokus på udstødelse. Han bruger begrebet stigma, som betyder stempling, da samfundet er hurtig til at stemple folk. Det er vist at 2% ”anderledeshed” hos en person er nok til en stempling, en stempling som vores patient har fået udefra, men som han også selv har påtaget sig, uden evnen til at forandre det.   

Jürgen Habermas

Er en tysk filosof , sociolog og en teoretiker, som tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Den teori han har fået mest indflydelse med, er teorien om system- og livsverden. Systemverden er økonomien, kontrollen, effektivitet og fremmedgørelse, hvorimod livsverden er erfaring, hverdagsliv, kultur og gensidig forståelse. Han mener systemet kolonisere livsverden, da vi lever i kriser, som nødvendiggør at styrringssystemerne skal udvides. Det går udover livsverdenen fordi den fornuftige og frie kommunikation fortrænges, selvom den alene kan opnå moral, personlig identitet og skabe mening. Det kan få negative konsekvenser for vores patient, da han vil indgå i et samfund, hvor han vil blive glemt det meste af tiden, og hvor kommunikationen vil være målrettet og kontrolleret i stedet for, at folk har en gensidig forståelse af, hvad det er der sker med ham, og hvad han har været ude for med hans apopleksi.

Michel Foucault
Var en fransk filosof og historiker, som beskriver hvad han mener magt er, og hvordan overvågning spiller en rolle i samfundet. Efter hans mening underkaster vi os andre og indretter os efter det, ligesom små marionet dukker. Han vil have flere til at gå imod strømmen. Så alle ikke gør, som systemet gerne vil have, og netop systemet er det vores patient vil indgå i hver dag. Han vil i samfundet bare følge med strømmen, og ikke søge sine egne veje. Han vil være den marionet dukke, som samfundet skal holde sig fra, og som helst bare vil være i fred.