Benner & Wrübel - Temporalitet

Fortid, nutid og fremtid er ofte ting vi mennesker tænker over. Vi gør det ikke hele tiden, men vi ved hvordan vores fortid er, hvad vi laver i nutiden og vi kan ønske os, hvordan fremtiden bliver. Man er som menneske altid påvirket at fortid, nutid og tanker og ønsker om fremtiden. Dette kaldes temporalitet.  _De to sygeplejeteoretikere, Patricia Benner og Judith Wrübel, definerer begrebet, temporalitet, på deres fænomenologiske måde. De snakker om fortid, nutid og fremtid som oplevet tid, mens den mekaniske tankegang ville tænke på temporalitet som tiden i sekunder, minutter og timer. Benner og Wrübel snakker om, hvordan ens fortid kan have påvirket nutiden og vil påvirke fremtiden. Eksempelvis hvis en patient har levet usundt og aldrig dyrket motion i fortiden, kan han være blevet overvægtig. Overvægten kan give ham risiko for aterosklerose, diabetes mellitus, apopleksi mm. Hvis han gør noget i nutiden, kan hans fremtid se lysere ud. Som sygeplejerske er det vigtigt at anerkende en patient som et individ med en fortid. Man skal hjælpe patienten videre ind i fremtiden med mere viden om de konsekvenser der kan ske, ved fx patientens livsstil.

I forhold til vores patient er temporalitet også et begreb der er vigtigt at have med. Den livsstil vores patient havde i fortiden, kan have påvirket hans krop til at udvikle en apopleksi. Nu har han ekspressiv afasi hvilket påvirker ham i nutiden. Vores opgave er, at give ham glæde og lyst til at se fremtiden og prøve at gøre hans liv så godt som muligt, efter hvordan han vil leve.

Benner og Wrübel argumenterer for den fænomenologiske tilgang til tingene. Fænomenologi er læren om fænomener. Det kan fx være smerter, stress, krise, sorg, glæde osv. Den mekaniske tilgang er hvor man kun gør det man kan læse og ved ud fra teorier og bøger. Udover Benner og Wrübel har Virginia Henderson også en fænomenologisk tilgang til patienter. Hun har lavet en definition, hvori hun beskriver sygeplejerskens unikke funktion. Denne definition bliver ofte anvendt i praksis.

En lille beskrivelse af forskellen på den fænomenologiske tilgang og den mekaniske tilgang:

Fænomenologisk tilgang er bl.a.:

- Krop og sjæl er forbundet. Man drager omsorg for patienten. 

- Man ser det enkelte individ i sin helhed.

- Man husker at patienten har en livshistorie.

- Den enkelte patient bliver set i den enkelte kontekst.

- Patientens situation er unik og uforudsigelig.

- Sygeplejersken vægter både på de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten.

Mekanistisk tilgang er bl.a.:

- Krop og sjæl er adskilt. Man tager sig ikke af det psykiske.

- Sygeplejersken er kun fokuseret på mål og resultater.

- Sygeplejersken vægter de instrumentelle handlinger.

- Kroppen er en fysisk krop der kan deles op i enkelte dele.
- Man tager ikke forbehold for situationen. Det eneste der er centrum er målet.