Metode

Tanker inden mødet med klinisk vejleder

Torsdag d. 12/3 er dagen hvor vi skal ud på Vellinghøjscentret i Hjørring for at møde vores kliniske vejleder. Inden vi skal afsted, har vi aftalt en vejledning med Annemarie, hvor vi skal have godkendt vores spørgsmål og få gode råd med på vejen, inden vi skal ud i klinikken. Vi har valgt at lave et interview med vores kliniske vejleder, Heidi Christensen, som vi også har valgt at bruge i vores kommunikationsøvelse. Vi er selvfølgelig alle meget spændte, og har mange forventninger om hvordan mødet kommer til at forløbe. Vi har alle gjort os forskellige tanker om, hvad vi kan få med os hjem fra mødet og på den måde sikre os, at vi får den viden som vi kom efter. Vi har valgt at lavet et interview med Heidi, da hun har fulgt patienten i en længere periode, og at det er hende har udformet problemformuleringen. For os er det vigtigt at finde ud af hvordan Heidi oplever kommunikationen med patienten, og at vi kan ”lære patienten at kende”, igennem det som Heidi fortæller os omkring patientens nuværende tilstand og fortid. 

Fakta spørgsmål 

Hvor gammel er patienten?  

Pårørende? 

Arbejde, socialt liv?

Har patienten funktionsnedsættelse? 

Hvor er patienten ramt? 

Hvad sker der?
Hvorfor har du lavet lige præcis denne problemformulering?

Hvilken betydning og hvilke årsager er der til dette problem, hvor ofte ser du det? 

Kommunikation:

Hvori består udfordringen med at kommunikere med patienten?

Hvordan har I arbejdet på tværs af faggrupper med denne patient? 

Bruger i andre måder at kommunikere på end verbalt?

Hvordan oplever du patientens sindstilstand?

Hvilke interventioner har i lavet for at få et bedre forhold til P? – Har i brugt alternative metoder for at ”nå ind til ham”? 

Hvilke metoder bruger I for at sikre jer at patienten forstår hvad I siger? 

Hvordan takler patienten det at få en kronisk sygdom? 

Når patienten ikke kan snakke, hvordan sikre I så at i ikke udøver magt?

Familien:

Hvordan ser du familien i forhold til P sygdomsforløb?

Hvordan er P’s livsverden?

Hvordan ser du familien som en helhed? Stærk? Svag? 

Har familien givet udtryk for hvordan de oplever kommunikationen med P? 

Afslutning:
Hvordan ser fremtiden ud for patienten?

Metode

I vores opgave har vi valgt at bruge den kvalitative metode, ved at indsamle empiri vha. interviews. Den kvalitative metode skal forstås som ”En særlig form for samtale mellem to eller flere personer, som giver adgang til informationernes beskrivelser af oplevelser og hændelser og den mening eller betydning de tillægger disse oplevelser”. Fordelen ved denne metode er at man har mulighed for at gå i dybden med det enkelte individ og dets forståelse.

 Vi tager udgangspunkt i den humanistiske metode ved at gøre brug af beskrivelse, analyse og fortolkning af de interviews der bliver foretaget. Vi har valgt denne metode, da vi håber at den ville kunne give os så meget information om borgeren og kommunikationen derom. Vi har valgt at opstille en række spørgsmål hjemmefra, hvor vi kunne supplerer med flere spørgsmål i løbet af de enkelte interviews.

Vi har valgt at lave informationsindsamling sammen med:

• Hedi Christensen, vores kliniske vejleder, i form af et interview. 
• En talepædagog, for at få information om hvilke interventioner der er lavet med patienten, og for at få nyt billede af, hvordan kommunikationen foregår mellem vores patient og en fra en anden faggruppe.
• I form af et evt. besøg ved borgeren hvis dette er muligt.

Vi har valgt ikke at interview vores patient da patienten som før nævnt har ekspressiv afasi. Vi har derfor i undersøgt om det kunne være muligt at komme ud i patientens hjem, og derved få et billede af, med egne øjne, den kommunikation der foregår mellem patienten og fagpersonen. Vi ved at dette scenarie er ønsketænkning, men vi håber vi får grønt lys for sådan et besøg, selvom vi har fuldt forståelse for at få et nej.

Interviewet med talepædagogen foregår ved at korrespondere via nogle spørgsmål vi har sendt over mail. Vi vil analysere svarene og holde dem op i mod de svar vi har fået fra vores kliniske vejleder. Vi vil prøve at bruge svarene konstruktivt så vi kan få et billede af det tværfaglige samarbejde, og af hvordan de forskellige faggrupper ser den individuelle patient.

Det interview vi har foretaget med Heidi, vil vi analysere og gøre brug af forskellige teoretikere, til at få nogle fokus på nogle centrale punkter i vores case.

Alt i alt er formålet med vores empiri indsamling at få belyst vores problemformulering og bruge den til at ende ud med en konceptudvikling, som er vores 4. Trin i innovationsslangen.