Evaluering af processen

Vi har sat det sidste punktum på bloggen, og det er dermed tid til at vurdere den samlede proces, som vi har været igennem.

Vi synes vi har arbejdet godt sammen i gruppen og at hver gang vi har været samlet, har vi fået udrettet noget og været effektive. Fordelen i vores gruppe er, at vi alle har forskellige styrker, og at vi derfor kan komplementere hinanden. Det har været en udfordring, at vi alle er meget forskellige, men modsat har det givet anledning til nogle gode og lange diskussioner, hvor vi får belyst en sag fra mange sider, og  dermed når frem til et bedre resultat. .

Når vi har mødt muren har vi været gode til at snakke om tingene, og ledt hinanden på rette spor. Vi har haft rigtig stor glæde de vejledninger vi har haft med Annemarie, hvor vi har fået råd til hvordan vi kan hæve niveauet i vores opgave.

En ting vi gerne vil have gjort anderledes er, at vi havde tænkt over den mulighed at besøge vores patient noget før. Det kunne have givet os et endnu bedre indblik i, hvem vores patient er og hvordan hans forudsætninger og vilkår.

Nu går vi imod sidste skridt i processen, som er at forberede vores fremlæggelse. Vi vil give hinanden plads til at tænke innovativt og kreativt, for at nå frem til det bedste resultat. 

Den aller sidste dagbog tirsdag d. 24 marts 2015

Nu er vi ved at nå ved vejs ende, og slutspurten er derfor for alvor sat ind. Dagen i dag er gået med at lave lidt på vores analyse, evaluering, litteraturliste og rette de sidste finesser på bloggen. Vi satser på at få vores blog afleveret i dag, selvom fristen først er i morgen kl. 09.00, så vi ikke ligger søvnløs i nat. Selvom vi havde aftalt, at vente med at snakke om eksamen, har vi ikke kunne lade være med at brainstorme lidt over idéer til hvordan vi får lavet en god og spændene fremlæggelse.

Den samlede analyse

Hvilke udfordringer er der mellem plejepersonale og patienter med ekspressiv afasi? – Hvordan kan man få en god relation til patienten på trods af disse verbale vanskeligheder?

Vi har ud fra vores analyse valgt at lave en opsamling, så man får et overblik over vores resultat af vores projekt. Igennem hele forløbet, er vi nået frem til følgende muligheder for at belyse vores problemformulering. Vi har fundet ud af, at udfordringerne ligger i, at plejepersonalet ikke føler de når ind til patienten og dermed ikke er sikre på, at patienten forstår hvad der bliver sagt. En anden udfordring er, at patienten er meget kompleks og ikke særlig social. Vi som plejepersonalet er som udgangspunkt en gruppe hvor det er naturligt for os at drage omsorg for patienterne, og derfor kan det være en udfordring at passe en patient som vores, da han giver udtryk for, at han ikke ønsker fremgang.

Det tværfaglige samarbejde har været en udfordring for patienten, da han ofte har haft besøg af flere forskellige sundhedsfaglige personer, som har hver deres måde at arbejde på. Vi har et indtryk af, at patienten til tider savner struktur over hverdagen, og vil have det nemmere ved at vide, hvem der kommer hos ham hver dag, så det forbliver den samme.

Tiltaget som sygeplejersken, Heidi, nævner i interviewet om en mandlig plejeperson, mener vi er et godt initiativ, da hans netværk ikke er præget af særlig mange mandlige personer, og det i hvert fald er et forsøg hver.

Ud fra vores undersøgelser har vi fundet ud af, at det er vigtigt at have en god relation til patienten for at opnå bedre resultater i forhold til kommunikation. Talepædagogen har i hendes arbejde inddraget patienten og hans interesser, da hun bl.a. snakker om musiksmag med ham, og på den måde opnår de en relation gennem fælles interesser.  Datteren har igennem hendes forhold til sin far opnået en god relation, og det har haft nogle fordele både for plejepersonalet, men også for patienten. Vi mener derfor, at man vil komme længest med vores apopleksi patient ved at plejepersonalet går igen, så de lære patienten godt at kende og opbygger en bedre samlet relation.

Navne på mulige teoretikere

Howard S. Becker 

Er en amerikansk sociolog, hvis teorier har meget fokus på sociale afvigelser, da han snakker meget om outsiders og har undersøgt, hvad der gør, at man bliver stemplet til en i samfundet. Han mener, socialisering er en indlæringsproces, hvor individet tilegner sig de værdier, normer og adfærdsmønstre, som er karakteriseret for det vi alle sammen vokser op i.
Forskellige former for socialisering:

Peter Berger & Thomas Lockmann

• Primær socialisering: Den første et menneske gennemgår i barndommen, hvor mennesket bliver en del af samfundet.
• Sekundær socialisering: enhver proces, der styrer et allerede socialiseret individ ind i nye sektorer i samfundets objektive verden.
• Teritær socialisering: socialiseringen gennem uddannelse institutioner osv.
• Dobbelt socialisering: et kompleks og dynamisk samspil mellem den primær og sekundære socialisering.

Simon Sjørup Simonsen

Er en dansk forfatter, filosof og humanistisk sundhedsforsker, som kommer ind på emnerne sundhed, sygdom og maskulinitet, og hvordan de spiller op mod hinanden. Han sætter begreberne sammen med Ronkedorfænomenet, hvor begrebet distancering har en central rolle, især ud fra manderollen. Ronkedor var en stor og gammel hanelefant, der holdt afstand til flokken, da den skulle dø, for ingen måtte se hvilken elendighed, som den gik igennem.  Vores patient er den ideelle Ronkedor, og det skal alle mænd have lov til, mener Simon Sjørup Simonsen. Mænd vil ikke udstilles eller være ynkelige. Vores apopleksi patient, distancere sig og vil ikke være en belastning for samfundet – mere end han er i forvejen.

Pierre Bourdieu

Var en fransk sociolog og antropolog, som blandt andet kommer ind på individets habitus. Et begreb som definere, alt det et menneske har oplevet gennem sit liv, dvs. den bagage man drager rundt med, som opdeler mennesker fra hinanden, og gør os til individer. I forhold til vores patient har han i en høj alder en del med i sin habitus, som beskriver hvem han var før han fik konstateret apopleksi, og som kan hjælpe ham i den retning igen, hvis det er det han ønsker. Bourdieu kommer i hans teori om at synliggøre relationerne mellem individet og samfundet ved brug af feltbegrebet. Han beskriver samfundet som en lang række mindre sociale rum, og skal dermed ikke betragtes som en enhed. I disse små felter, som Bourdieu kalder dem, er vores patient. Han er således ikke stoppet ned i den kasse, hvor samfundet ses som en enhed, men han er i det felt, som gør ham til det individ, som passer til hans egenskaber og kvalifikationer. Det er et felt, hvor han ikke føler sig rigtig placeret.

Benner & Wrübel
Er to amerikanske sygeplejeforskere, som rejser kritik mod den mekaniske tilgang af sygeplejen, og ser hellere den fænomenologiske tilgang kom noget mere i fokus. De mener ikke patientens følelser bliver tilgodeset, og samfundet er på vej mod en retning, hvor det kun er kroppen, som bliver set. De bruger begrebet temporalitet, som beskriver hvordan tiden spiller en rolle. Vi er i tiden, påvirket af fortid og nutid med tanker om fremtiden, tanker som vores patient også er påvirket af. Da han er en patient med afasi, kan plejepersonalet have en tildens til at gå til ham på den mekaniske måde, da patienten ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt verbalt.

Erving Goffman

Var en canadisk mikrosociolog, hvis rolleteori havde meget fokus på udstødelse. Han bruger begrebet stigma, som betyder stempling, da samfundet er hurtig til at stemple folk. Det er vist at 2% ”anderledeshed” hos en person er nok til en stempling, en stempling som vores patient har fået udefra, men som han også selv har påtaget sig, uden evnen til at forandre det.   

Jürgen Habermas

Er en tysk filosof , sociolog og en teoretiker, som tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Den teori han har fået mest indflydelse med, er teorien om system- og livsverden. Systemverden er økonomien, kontrollen, effektivitet og fremmedgørelse, hvorimod livsverden er erfaring, hverdagsliv, kultur og gensidig forståelse. Han mener systemet kolonisere livsverden, da vi lever i kriser, som nødvendiggør at styrringssystemerne skal udvides. Det går udover livsverdenen fordi den fornuftige og frie kommunikation fortrænges, selvom den alene kan opnå moral, personlig identitet og skabe mening. Det kan få negative konsekvenser for vores patient, da han vil indgå i et samfund, hvor han vil blive glemt det meste af tiden, og hvor kommunikationen vil være målrettet og kontrolleret i stedet for, at folk har en gensidig forståelse af, hvad det er der sker med ham, og hvad han har været ude for med hans apopleksi.

Michel Foucault
Var en fransk filosof og historiker, som beskriver hvad han mener magt er, og hvordan overvågning spiller en rolle i samfundet. Efter hans mening underkaster vi os andre og indretter os efter det, ligesom små marionet dukker. Han vil have flere til at gå imod strømmen. Så alle ikke gør, som systemet gerne vil have, og netop systemet er det vores patient vil indgå i hver dag. Han vil i samfundet bare følge med strømmen, og ikke søge sine egne veje. Han vil være den marionet dukke, som samfundet skal holde sig fra, og som helst bare vil være i fred.

Interview med talepædagogen

I vores interview, til talepædagogen, har vi valgt at stille spørgsmål, der lå tæt op af dem vi brugte til interviewet med hjemmesygeplejersken. Det har vi gjort, for at få to forskellige faggruppers syn på kommunikationen. Pga. tidspres korresponderede vi, med talepædagogen, over mail.

• Hvordan oplever du patientens motivation i forhold til at lære at tale igen? 

• Kan patienten skrive ord eller sætninger? Og kan i kommunikere på den måde?

• Hvordan vil du beskrive relationen mellem Patient og dig?

• Hvilke udfordringer har der været undervejs med Patient?

• Hvordan sikre i, at patienter med afasi forstår sin egne rettigheder?

• Hvilke remedier gjorde du brug af til Patient?

• Hvordan vil du beskrive udviklingen med Patient?

• Hvordan mener du samarbejdet er med de andre faggrupper? 

• Hvordan oplever du patientens livsverden? 

• Hvordan tror du fremtiden bliver for Patient?

Hvad fandt vi så ud af?

En ting som er gennemgående i alle svar er, at patientens livsverden har en rigtig stor betydning for motivation og relationen til plejepersonalet. Pga. af patientens netværk, eller mangel på samme, var det svært for ham at modtage undervisning, og valgte til sidst at stoppe forløbet med talepædagogen.

”Jeg tror det er vigtigt at søge viden om hvordan hans liv har været før, for også her igennem at danne sig et billede af om det i virkeligheden ER hans behov at have folk omkring sig eller om det måske i højere grad er noget vi tillægger som en vigtig værdi.”

Det som talepædagogen giver udtryk for er, at man skal være påpasselig med, at presse en bestemt livstil ned over hovedet på patienten. Vores patient var ikke et socialt individ, inden han fik en apopleksi, så i et samfund som vores, skal man passe på, at man ikke vil normalisere alle patienter, og få dem til at være noget, de ikke er. Her har vi et eksempel på Michels Foucaults tankegang, der bygger på hvordan magt anvendes for at fremme et bestemt adfærd hos et individ, så vi alle kommer til at leve efter de samme normer.  

Der blev brugt forskellige remedier som SCA-metoden og logbog, for at hjælpe patienten med at få et sprog tilbage, og det tværfaglige arbejde bestod i at talepædagogen hjalp plejepersonalet med at anvende de tillærte metoder. På denne måde kunne talepædagogen få en bedre relation med patienten. 

Sammenligning mellem sygeplejerske og talepædagog

Da det ene interview er afholdt mundtligt og det andet skrifteligt, forholder vi os kritiske til de svar vi har fået, da vi ved, at nemt kan misforstå den skrevne. Ens for begge faggrupper er, at de ligger meget vægt på, at de ressourcer patienten har inden sygdommen rammer, er enormt vigtig for patientens rehabilitering. Begge parter giver udtryk for at det er er en af hovedårsagerne til udfordringerne, er patientens frustration, indstilling og temperament der gør ham afvisende overfor den hjælp de prøver at tilbyde ham. Talepædagogen er inde på at jo mere ro der kommer på patientens livsverden, jo bedre vil han tackle tingene fremadrettet, hvorimod sygplejersken giver udtryk at der skal ske nogle interventioner og nyskabende idéer for at komme videre.

Fim om apopleksi

Vi har lavet en brevkasse, hvor der er blevet sendt spørgsmål ind om apopleksi. Vi har valgt, at besvare spørgsmålene med en lille video.

Innovativeidéer

Ud fra vores dataindsamling og analyse, har vi lagt hovederne i blød for at komme med nogle innovative ideer til, hvordan man kan gøre kommunikationen mellem patient og fagperson bedre. Vi har fundet ud af, at når man ikke kan kommunikere, er der mange følelser i spil som frustration, fortvivlelse og opgivelse. Derfor synes vi, at idéen om ”samme plejepersonale til én patient” er den mest relevante. Vi er blevet overbevist om, at for at få en god kommunikation, på trods af de verbale vanskeligheder, så er det vigtigt, at have en god kontakt til den person man arbejder med. Når man har lært patienten at kende, kan man bagefter tilpasse hvordan man matcher patient op plejepersonale bedste, sådan at man opnår mest tryghed og fremskidt. Når man har opnået dét, vil det være lettere at gøre brug af andre løsninger som f.eks. elektroniske hjælpemidler. Da dette er en innovativ proces, kan der hele tiden dukke nye og mere brugbare ideer op. 

Kommunikationsundersøgelse uden for Danmark

Da vi har fået et indblik i, hvordan vi i Danmark kommunikerer med patienter med afasi, synes vi det kunne være spændende, at se om de gør det samme i andre lande udenfor Danmark.

Derfor har vi fundet en forskningsrapport fra Sverige fra 2011, hvor de har interviewet 4 kvinder og 7 mænd med kronisk afasi. 

Deres mål med denne undersøgelse var, at finde ud af hvordan patienter med afasi håndterer kommunikations vanskelighederne og hvordan de opfatter deres egen og deres kommunikations partners brug af kommunikations strategier.

Inden interviewene begyndte, havde man sikret sig, at informanten havde forstået oplysningerne om undersøgelsen og om hans/hendes rettigheder. Der blev brug materiale, som fx billeder og andre støtte støttende samtale strategier for at øge forståelsen.

Interviewene blev videooptage for at sikre, at man både havde den verbale og den non-verbale kommunikation registreret.

Under interviewene fandt man ud af, at patienterne godt kunne "small-talk," men det var svært eller helt umuligt for dem at engagere sig i dybere diskussioner. Derudover udtrykte informanterne sorg, vrede, fortvivlelse, men også glæde og håb. Mange følte sig ensomme fordi ingen havde tid til at lytte eller forsøge at forstå når de prøvede at bidrage til samtaler. Vreden opstod også ofte mod kommunikations partneren fordi han/hun ikke prøvede at forstå det hårdt nok. Nogle informanter prøvede også at forklare, at folk ikke kan forstå hvor forfærdeligt det er ikke at kunne snakke ordentligt. 
Derudover forklarede de også, at det var frustrerende at være uafhængig af deres partner. De følte sig som en byrde, hvilket ikke var særlig rart.
I forhold til kommunikationsstrategier brugte informanterne fx tegninger og andre tekniske anordninger, da de mente det var meget nyttigt og et nødvendigt supplement til tale. Derudover gentog de ord eller omformulerede ord for at få folk til at forstå dem. 

Konklusionen af denne forskning var, at informanterne prøvede at komme tilbage til den rolle de var i før deres afasi. Psykolog hjælp kunne være nødvendigt for at hjælpe informanterne med at afklare de stærke følelser af frygt, frustration og tab. Flere af informanterne foretrak at engagere sig i samtaler med betydningsfulde personer de kendte. Dertil var samtale personer med brug af kommunikations strategier en god støtte til samtalerne. Derfor foreslår forskerne, at en samtale persons træning burde være en integreret del af rehabiliteringen af personer med afasi. 

Fredag d. 20 Marts 2015

I dag mødtes vi kl. 09:00 i gruppen og kom hurtigt i gang med dagens projekter. Vi har nu fået lavet et indlæg om analysen af interviewet med vores kliniske vejleder om vores patient. Dertil har vi fundet frem til hvilke teoretikere vi vil vælge at fokusere på, som vi synes passer bedst på vores patient med apopleksi. Derudover er der blevet lavet indlæg med ronkedor modellen, og om lidelse. 

Da det var tid til middagsmad, gik vi sammen ned og købte sushi, da det jo er fredag hvilket betyder, at man skal hygge og forkæle sig selv.

Efter middag fik vi lavet et indlæg om hverdagslivet og fik bygget videre på innovationsslangen.

Til på mandag skal vi:

• Forberede vejledning med Annemarie
• Indlæg om vores refleksioner med talepædagogen
• Finde undersøger om international artikler
• Læse op på teoretikere  
• Lægge film om apopleksi op på bloggen

Innovationsslangen forsat

I dette afsnit vil vi færdiggøre innovationsslangen og derved lave en afslutning på vores innovative proces, hvor vi får bundet alle løse ender sammen.

3. Analyse og kategorisering

I denne fase skal alt det empiri, som man har indsamlet i fase to, analyseres og kategoriskes. På denne måde kan man se, hvilke følelser der ligger til grund for handlinger og valg. Dermed kan man bruge den nye viden på at ændre på forhold, som har betydning for patienten, sygeplejersken og evt. de pårørende.

Vi har i de sidste dage befundet os i den tredje fase, hvor vi har arbejdet med at analysere vores indsamlede viden. I vores analyse har vi brugt teoretikere, som vi har koblet på vores patient, så vi kan besvare vores problemformulering. Vi har lavet et mundtligt interview til vores kliniske vejleder Heidi, og et skrifteligt indlæg til en talepædagog. Vi havde planer om, at komme med Heidi på besøge i vores patients hjem, men det gik lidt i vasken pga. den lange proces, man skal igennem for at få accept fra vejleder og borgen, og at vi ville blive presset på tid. I begge interviews valgte vi, at bruge åbne spørgsmål, hvor vi først startede med en indledning, og sluttede af med en afslutning. Vi har konkluderet at patienten nemt bliver frustreret over at møde vanskeligheder, og at begge fagpersoner, ser store udfordringer i at komme videre i genoptræningen af patienten.

Fra denne fase vil vi nu bevæge os over i den 4. Fase, hvor vi vil starte ud med at lave en innovativ brainstorm.

4. Konceptudvikling og design

Konceptudviklingen og design er en kreativ fase, hvor man bruger viden fra fase 3, som er udgangspunktet for den videre proces. Målet er, at man får udviklet et idekatalog. F.eks. ved hjælp af metoden brainstorm, kan man komme på nyskabende ideer til forandringer, der gavner brugernes behov. Målet er, at få en masse innovative ideer som i sidste ende gør en forskel.

Vi har i denne fase gået i gang med en innovativ brainstorm, hvor vi har taget udgangspunkt i de problemstillinger med kommunikationen, som vi er stødt på under vores analyse proces. Vi er kommet op med forskellige ideer som pjecer, plakater, hjælpemidler som Ipad, valget mellem mandelig plejepersonale, kontinuerlig besøg af samme person for at opnå tættere relation til patienten mm. Vi bruger lang tid i denne proces, for at opnå det bedste resultat som muligt.

5. Prototyping og test

I den sidste fase, prototyping og test, er fasen hvor man skal lave prototyper på nogle af ideerne. Det er en proces, hvor de prototyper man har udformet bliver testet, for at sikre et højt kvalitets niveau, så brugerne får det bedste produkt i den sidste ende. Det er vigtigt, når man tester, at man tester forskellige brugere, for at sikre et godt og brugbart resultat.

Hverdagslivet

Birthe Bech-Jørgensen, en dansk kultursociolog, karakteriserer hverdagslivet som det liv vi lever. Vi lever ikke livet ens, og derfor drejer det sig ikke om at ændre folks liv, det er op til det enkelte individ. Hun mener, derfor ikke der er en definition på hverdagslivet i sig selv. Det enkelte individ lever selv ud fra sine egne normer, vaner, rutiner og værdier, og derfor vil ens hverdag aldrig være ens.

Dvs. Man kan analysere hverdagslivet ud fra, hvilke ressourcer den enkelte person har og hvordan de bliver håndteret. Derfor spiller det en central rolle, hvordan man agere og opnår relationer med andre mennesker. Hurtige ændringer kan forekomme i hverdagslivet, som gør det umuligt at sige noget om fremtiden.   

I forhold til vores patient med apopleksi, blev hans hverdagsliv ændret fra et splitsekund, og han fik pludselig begrænset sine ressourcer og handlekraft. Nye relationer med andre mennesker blev pludselig en del af hans nye hverdagsliv, hvor fortiden blev lagt i baggrunden, og talepædagoger, fysioterapeut, sygeplejersker osv. Stod klar i døren uden invitation.

Ronkedor modellen

Simon Sjørup Simonsen er en dansk filosof, forfatter og humanistisk sundhedsforsker. Han har skrevet ronkedormodellen.

En ronkedor er en gammel hanelefant, der lever for sig selv.

Ronkedormodellen starter med en distancering. Det sker i forbindelse med at holde sygdom og sundhed på afstand. Der er 3 former for distancering. Social, verbal og mental distance. Distanceringen kan udspille sig til 2 sider. Positivt eller negativt.
I forhold til vores patient har vi fået en forståelse af, at han er trukket i den negative retning, da han har svært ved at samarbejde og acceptere patientforløbet. Derudover ønsker han ikke hjælp og kan ikke erkende, at han har en sygdom, da vi fx har fået at vide, at han ofte går og falder i eget hjem. Dette kan tyde på, at han har manglende sygdomsindsigt. 

Lidelse

Ingen går igennem livet uden at være påvirket af lidelse på et eller andet tidspunkt. 

Lidelse kan være forskellige ting. Det er en tilstand der kan være forbundet med smerter, ulykke, besvær mm. En lidelse kan fx være hvis man har ondt. Så kan man lide fordi smerten gør fysisk ondt. Men man kan også lide psykisk. Hvis man mister en man har kær, bliver man ikke fysisk skadet, men man kan stadig lide på grund af sorgen.

Katie Eriksson er en finsk sygeplejeforsker. Hun siger der findes 3 former for lidelse.
Livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse.

I forhold til vores patient, der har ekspressiv afasi, kunne man godt føle, at han både har en livslidelse og en sygdomslidelse. Han har svært ved at udtrykke sig verbalt, som kan gøre ham deprimeret, og føre til livslidelse. Derudover er det på grund af hans apopleksi, at han har svært ved at udtrykke sig verbalt, og da det er sygdommen der har gjort det, har han også en sygdomslidelse.

Det behøver dog ikke kun være patienten, der er lidende. Pårørende, som fx familie eller venner, kan også lide. Et eksempel kan være hvis man mister et familiemedlem. Man har ikke selv en fysisk lidelse, men man kan hurtigt få en psykisk lidelse, fordi man mister en man har kær.

Evaluering af kommunikationsøvelse

Så fik vi overstået kommunikationsøvelsen. Man kan roligt sige at det slet ikke gik som vi havde forventet. Vores altid innovative vejleder valgt at tage os med til et foredrag af Henrik Rasmussen som er mimer og hospital klovn. Her fik vi nogle gode fifs med på vejen om kropssprog og nonverbal kommunikation.

Til kommunikationsøvelsen fandt vi ud af, at ved et interview er det vigtigt at man har fokus på en god indledning og afslutning. Dette giver en mere behagelig og struktureret samtale, så man ikke går lige på og hårdt fra start. Samtidigt er det vigtigt lige at afstemme situationen og aflæse hinanden, så der bliver et trygt miljø under hele interviewet. Vi fandt ud af at det var en god ide at bruge Calgary Cambridge modellen, da det er en rigtig god vejledning til et godt interview.

Under vores interview var der god øjenkontakt med Heidi og der var en god nonverbal kommunikation. Da vores spørgsmål var meget åbne, havde hun selv mulighed for at uddybe svarene på hendes egen måde. Det vi kunne gøre bedre til næste gang, var at stille åbne spørgsmål er, at vi måske fik nogle oplysninger, som ikke var brugbare for os, men det gav os samtidig en større viden og forståelse for hvilken patient han er.

Tanker efter interviewet med Heidi d. 12 Marts 2015

Efter vores møde med Heidi, var vi godt brugte. Det at interviewe en fremmede er hårdere end man lige går og regner med. Selv om at det var et behageligt møde, er man altid nervøs første gang og vi havde mange tanker og forventninger om hvordan det ville komme til at gå. Vi følte os glad og tilfredse med interviewet med Heidi, selvom der var skønhedsfejl, som vi glæder os til at sætte fokus på til vores kommunikation øvelse.

Den danske kvalitetsmodel

Den danske kvalitetsmodel er system til kvalitetsudvikling, hvor man sikre kvalitet på tværs er de forskellige sektorer. Dvs. Sundhedssystemet garantere et sikkert patientforløb, og prøver at formindske fejl.  

For at sikre kvalitetsniveauet har vi et team af anerkendte fagpersoner, som vurdere om ydelser, aktiviteter eller organisationer lever op til den standard der er sat, fx ud fra de kliniske retningslinjer.    

Sundhedspersonalet arbejder på tværs af hinanden, og for at det hele ikke skal gå i uorden for patienten, er der blevet lavet en model, så patientens rettigheder bliver sikret.

Den danske kvalitetsmodel har nogle overordnede formål. Det er bl.a.:

1) Den skal sikre løbende udvikling af kvaliteter i alle offentlige finansierede sundhedsydelser.

2) Skabe bedre mere sammenhængende patientforløb, og dermed fremme kvaliteten af patientforløbene.

3) Forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, hvilket synliggøre kvaliteten.

Den danske kvalitetsmodel benytter sig af kvalitetscirklen. Den er opdelt i 4 faser.

Planlægge, som i DDKM betyder, at der i sygehuset skal foreligge retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås (vurderes med indikatorerne på trin 1).

Udføre, som betyder, at sygehuset skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter (vurderes med indikatorerne på trin 2).

Undersøge, som betyder, at sygehuset skal overvåge kvaliteten af sygehusets strukturer og processer samt de leverede ydelser (vurderes med indikatorerne på trin 3).

Handle, som betyder, at sygehuset skal vurdere resultaterne af overvågningen samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist (vurderes med indikatorerne på trin 4).

WHO’s definition på kvalitet:

WHO har ikke en præcis definition på begrebet, men mener i stedet, at der er flere elementer, der spiller ind.

Såsom: 

• Minimal patientrisiko
• Helhed i patientforløbet
• Høj professionel standard
• Høj patienttilfredshed
• Effektiv ressourceudnyttelse

Etik

Ordet etik stammer helt tilbage fra det græske ethos, og betyder noget med at handle på sædvanligvis. Dvs. Handler vi etisk korrekt, handler vi, som man sædvanligvis bør gøre. 

Det er svært at definere ordet etik, og hvad begrebet omhandler. Et etisk dilemma er: ”en vanskelig værdikonflikt, hvor der træffes valg mellem flere handelsalternativer. Et valg, hvis udfald får konsekvenser for andre mennesker”

Værdierne indenfor sundhedsvæsenet er grundlæggende:

• Åbenhed
• Ansvarlighed
• Respekt
• Faglighed
• Engagement

I sundhedsvæsenet har værdierne noget med modsætninger at gøre. Dvs. Man som plejepersonale ikke kan handle ansvarlig uden at vide, hvordan man handler uansvarligt.

Etisk dilemma:
Jeg kan (det praktiske/tekniske spørgsmål)

Jeg skal (det juridiske spørgsmål)

Jeg bør (det etiske spørgsmål)

Etik indenfor sundhedsvæsenet har også noget med tavshedspligt at gøre, så derfor har sundhedspersonalet sin pligt indenfor den grænse. Ligeså meget er det også for sundhedspersonalet vigtigt at informere og sørge for, at patienterne har forstået, hvilket valg de har mulighed for at træffe, således de selv er klar over hvilke rettigheder der er.

Etik er således at lytte og respektere patienten.

I forhold til vores patient med apopleksi, er det vigtigt at gå frem etisk korrekt. Vores patient har efter sin apopleksi fået afasi. Det gør kommunikationen vanskeligere, men det er stadig vigtig at have patienten med i spillet, så han bevare sin selvbestemmelse. Etik har også noget med moral at gøre, så man skal handle ud fra, hvad man bør gøre, og ikke mindst hvad patienten ønsker plejepersonalet til at gøre.