tirsdag den 24. marts 2015

Evaluering af processen

Vi har sat det sidste punktum på bloggen, og det er dermed tid til at vurdere den samlede proces, som vi har været igennem.

Vi synes vi har arbejdet godt sammen i gruppen og at hver gang vi har været samlet, har vi fået udrettet noget og været effektive. Fordelen i vores gruppe er, at vi alle har forskellige styrker, og at vi derfor kan komplementere hinanden. Det har været en udfordring, at vi alle er meget forskellige, men modsat har det givet anledning til nogle gode og lange diskussioner, hvor vi får belyst en sag fra mange sider, og  dermed når frem til et bedre resultat. .
Når vi har mødt muren har vi været gode til at snakke om tingene, og ledt hinanden på rette spor. Vi har haft rigtig stor glæde de vejledninger vi har haft med Annemarie, hvor vi har fået råd til hvordan vi kan hæve niveauet i vores opgave.

En ting vi gerne vil have gjort anderledes er, at vi havde tænkt over den mulighed at besøge vores patient noget før. Det kunne have givet os et endnu bedre indblik i, hvem vores patient er og hvordan hans forudsætninger og vilkår.


Nu går vi imod sidste skridt i processen, som er at forberede vores fremlæggelse. Vi vil give hinanden plads til at tænke innovativt og kreativt, for at nå frem til det bedste resultat. 

Den aller sidste dagbog tirsdag d. 24 marts 2015

Nu er vi ved at nå ved vejs ende, og slutspurten er derfor for alvor sat ind. Dagen i dag er gået med at lave lidt på vores analyse, evaluering, litteraturliste og rette de sidste finesser på bloggen. Vi satser på at få vores blog afleveret i dag, selvom fristen først er i morgen kl. 09.00, så vi ikke ligger søvnløs i nat. Selvom vi havde aftalt, at vente med at snakke om eksamen, har vi ikke kunne lade være med at brainstorme lidt over idéer til hvordan vi får lavet en god og spændene fremlæggelse.



Den samlede analyse

Hvilke udfordringer er der mellem plejepersonale og patienter med ekspressiv afasi? – Hvordan kan man få en god relation til patienten på trods af disse verbale vanskeligheder?

Vi har ud fra vores analyse valgt at lave en opsamling, så man får et overblik over vores resultat af vores projekt. Igennem hele forløbet, er vi nået frem til følgende muligheder for at belyse vores problemformulering. Vi har fundet ud af, at udfordringerne ligger i, at plejepersonalet ikke føler de når ind til patienten og dermed ikke er sikre på, at patienten forstår hvad der bliver sagt. En anden udfordring er, at patienten er meget kompleks og ikke særlig social. Vi som plejepersonalet er som udgangspunkt en gruppe hvor det er naturligt for os at drage omsorg for patienterne, og derfor kan det være en udfordring at passe en patient som vores, da han giver udtryk for, at han ikke ønsker fremgang.
Det tværfaglige samarbejde har været en udfordring for patienten, da han ofte har haft besøg af flere forskellige sundhedsfaglige personer, som har hver deres måde at arbejde på. Vi har et indtryk af, at patienten til tider savner struktur over hverdagen, og vil have det nemmere ved at vide, hvem der kommer hos ham hver dag, så det forbliver den samme.
Tiltaget som sygeplejersken, Heidi, nævner i interviewet om en mandlig plejeperson, mener vi er et godt initiativ, da hans netværk ikke er præget af særlig mange mandlige personer, og det i hvert fald er et forsøg hver.

Ud fra vores undersøgelser har vi fundet ud af, at det er vigtigt at have en god relation til patienten for at opnå bedre resultater i forhold til kommunikation. Talepædagogen har i hendes arbejde inddraget patienten og hans interesser, da hun bl.a. snakker om musiksmag med ham, og på den måde opnår de en relation gennem fælles interesser.  Datteren har igennem hendes forhold til sin far opnået en god relation, og det har haft nogle fordele både for plejepersonalet, men også for patienten. Vi mener derfor, at man vil komme længest med vores apopleksi patient ved at plejepersonalet går igen, så de lære patienten godt at kende og opbygger en bedre samlet relation.


Navne på mulige teoretikere

Howard S. Becker 
Er en amerikansk sociolog, hvis teorier har meget fokus på sociale afvigelser, da han snakker meget om outsiders og har undersøgt, hvad der gør, at man bliver stemplet til en i samfundet. Han mener, socialisering er en indlæringsproces, hvor individet tilegner sig de værdier, normer og adfærdsmønstre, som er karakteriseret for det vi alle sammen vokser op i.
Forskellige former for socialisering:


Peter Berger & Thomas Lockmann
  • Primær socialisering: Den første et menneske gennemgår i barndommen, hvor mennesket bliver en del af samfundet.
  • Sekundær socialisering: enhver proces, der styrer et allerede socialiseret individ ind i nye sektorer i samfundets objektive verden.
  • Teritær socialisering: socialiseringen gennem uddannelse institutioner osv.
  • Dobbelt socialisering: et kompleks og dynamisk samspil mellem den primær og sekundære socialisering.
Simon Sjørup Simonsen
Er en dansk forfatter, filosof og humanistisk sundhedsforsker, som kommer ind på emnerne sundhed, sygdom og maskulinitet, og hvordan de spiller op mod hinanden. Han sætter begreberne sammen med Ronkedorfænomenet, hvor begrebet distancering har en central rolle, især ud fra manderollen. Ronkedor var en stor og gammel hanelefant, der holdt afstand til flokken, da den skulle dø, for ingen måtte se hvilken elendighed, som den gik igennem.  Vores patient er den ideelle Ronkedor, og det skal alle mænd have lov til, mener Simon Sjørup Simonsen. Mænd vil ikke udstilles eller være ynkelige. Vores apopleksi patient, distancere sig og vil ikke være en belastning for samfundet – mere end han er i forvejen.

Pierre Bourdieu
Var en fransk sociolog og antropolog, som blandt andet kommer ind på individets habitus. Et begreb som definere, alt det et menneske har oplevet gennem sit liv, dvs. den bagage man drager rundt med, som opdeler mennesker fra hinanden, og gør os til individer. I forhold til vores patient har han i en høj alder en del med i sin habitus, som beskriver hvem han var før han fik konstateret apopleksi, og som kan hjælpe ham i den retning igen, hvis det er det han ønsker. Bourdieu kommer i hans teori om at synliggøre relationerne mellem individet og samfundet ved brug af feltbegrebet. Han beskriver samfundet som en lang række mindre sociale rum, og skal dermed ikke betragtes som en enhed. I disse små felter, som Bourdieu kalder dem, er vores patient. Han er således ikke stoppet ned i den kasse, hvor samfundet ses som en enhed, men han er i det felt, som gør ham til det individ, som passer til hans egenskaber og kvalifikationer. Det er et felt, hvor han ikke føler sig rigtig placeret.

Benner & Wrübel
Er to amerikanske sygeplejeforskere, som rejser kritik mod den mekaniske tilgang af sygeplejen, og ser hellere den fænomenologiske tilgang kom noget mere i fokus. De mener ikke patientens følelser bliver tilgodeset, og samfundet er på vej mod en retning, hvor det kun er kroppen, som bliver set. De bruger begrebet temporalitet, som beskriver hvordan tiden spiller en rolle. Vi er i tiden, påvirket af fortid og nutid med tanker om fremtiden, tanker som vores patient også er påvirket af. Da han er en patient med afasi, kan plejepersonalet have en tildens til at gå til ham på den mekaniske måde, da patienten ikke kan udtrykke sig tilstrækkeligt verbalt.

Erving Goffman
Var en canadisk mikrosociolog, hvis rolleteori havde meget fokus på udstødelse. Han bruger begrebet stigma, som betyder stempling, da samfundet er hurtig til at stemple folk. Det er vist at 2% ”anderledeshed” hos en person er nok til en stempling, en stempling som vores patient har fået udefra, men som han også selv har påtaget sig, uden evnen til at forandre det.   

Jürgen Habermas
Er en tysk filosof , sociolog og en teoretiker, som tager udgangspunkt i samfundsvidenskaben. Den teori han har fået mest indflydelse med, er teorien om system- og livsverden. Systemverden er økonomien, kontrollen, effektivitet og fremmedgørelse, hvorimod livsverden er erfaring, hverdagsliv, kultur og gensidig forståelse. Han mener systemet kolonisere livsverden, da vi lever i kriser, som nødvendiggør at styrringssystemerne skal udvides. Det går udover livsverdenen fordi den fornuftige og frie kommunikation fortrænges, selvom den alene kan opnå moral, personlig identitet og skabe mening. Det kan få negative konsekvenser for vores patient, da han vil indgå i et samfund, hvor han vil blive glemt det meste af tiden, og hvor kommunikationen vil være målrettet og kontrolleret i stedet for, at folk har en gensidig forståelse af, hvad det er der sker med ham, og hvad han har været ude for med hans apopleksi.

Michel Foucault
Var en fransk filosof og historiker, som beskriver hvad han mener magt er, og hvordan overvågning spiller en rolle i samfundet. Efter hans mening underkaster vi os andre og indretter os efter det, ligesom små marionet dukker. Han vil have flere til at gå imod strømmen. Så alle ikke gør, som systemet gerne vil have, og netop systemet er det vores patient vil indgå i hver dag. Han vil i samfundet bare følge med strømmen, og ikke søge sine egne veje. Han vil være den marionet dukke, som samfundet skal holde sig fra, og som helst bare vil være i fred.




Interview med talepædagogen

I vores interview, til talepædagogen, har vi valgt at stille spørgsmål, der lå tæt op af dem vi brugte til interviewet med hjemmesygeplejersken. Det har vi gjort, for at få to forskellige faggruppers syn på kommunikationen. Pga. tidspres korresponderede vi, med talepædagogen, over mail.
  • Hvordan oplever du patientens motivation i forhold til at lære at tale igen? 
  • Kan patienten skrive ord eller sætninger? Og kan i kommunikere på den måde?
  • Hvordan vil du beskrive relationen mellem Patient og dig?
  • Hvilke udfordringer har der været undervejs med Patient?
  • Hvordan sikre i, at patienter med afasi forstår sin egne rettigheder?
  • Hvilke remedier gjorde du brug af til Patient?
  • Hvordan vil du beskrive udviklingen med Patient?
  • Hvordan mener du samarbejdet er med de andre faggrupper? 
  • Hvordan oplever du patientens livsverden? 
  • Hvordan tror du fremtiden bliver for Patient?


Hvad fandt vi så ud af?
En ting som er gennemgående i alle svar er, at patientens livsverden har en rigtig stor betydning for motivation og relationen til plejepersonalet. Pga. af patientens netværk, eller mangel på samme, var det svært for ham at modtage undervisning, og valgte til sidst at stoppe forløbet med talepædagogen.

”Jeg tror det er vigtigt at søge viden om hvordan hans liv har været før, for også her igennem at danne sig et billede af om det i virkeligheden ER hans behov at have folk omkring sig eller om det måske i højere grad er noget vi tillægger som en vigtig værdi.”

Det som talepædagogen giver udtryk for er, at man skal være påpasselig med, at presse en bestemt livstil ned over hovedet på patienten. Vores patient var ikke et socialt individ, inden han fik en apopleksi, så i et samfund som vores, skal man passe på, at man ikke vil normalisere alle patienter, og få dem til at være noget, de ikke er. Her har vi et eksempel på Michels Foucaults tankegang, der bygger på hvordan magt anvendes for at fremme et bestemt adfærd hos et individ, så vi alle kommer til at leve efter de samme normer.  

Der blev brugt forskellige remedier som SCA-metoden og logbog, for at hjælpe patienten med at få et sprog tilbage, og det tværfaglige arbejde bestod i at talepædagogen hjalp plejepersonalet med at anvende de tillærte metoder. På denne måde kunne talepædagogen få en bedre relation med patienten. 

Sammenligning mellem sygeplejerske og talepædagog

Da det ene interview er afholdt mundtligt og det andet skrifteligt, forholder vi os kritiske til de svar vi har fået, da vi ved, at nemt kan misforstå den skrevne. Ens for begge faggrupper er, at de ligger meget vægt på, at de ressourcer patienten har inden sygdommen rammer, er enormt vigtig for patientens rehabilitering. Begge parter giver udtryk for at det er er en af hovedårsagerne til udfordringerne, er patientens frustration, indstilling og temperament der gør ham afvisende overfor den hjælp de prøver at tilbyde ham. Talepædagogen er inde på at jo mere ro der kommer på patientens livsverden, jo bedre vil han tackle tingene fremadrettet, hvorimod sygplejersken giver udtryk at der skal ske nogle interventioner og nyskabende idéer for at komme videre.



Fim om apopleksi

Vi har lavet en brevkasse, hvor der er blevet sendt spørgsmål ind om apopleksi. Vi har valgt, at besvare spørgsmålene med en lille video.


mandag den 23. marts 2015

Innovativeidéer



Ud fra vores dataindsamling og analyse, har vi lagt hovederne i blød for at komme med nogle innovative ideer til, hvordan man kan gøre kommunikationen mellem patient og fagperson bedre. Vi har fundet ud af, at når man ikke kan kommunikere, er der mange følelser i spil som frustration, fortvivlelse og opgivelse. Derfor synes vi, at idéen om ”samme plejepersonale til én patient” er den mest relevante. Vi er blevet overbevist om, at for at få en god kommunikation, på trods af de verbale vanskeligheder, så er det vigtigt, at have en god kontakt til den person man arbejder med. Når man har lært patienten at kende, kan man bagefter tilpasse hvordan man matcher patient op plejepersonale bedste, sådan at man opnår mest tryghed og fremskidt. Når man har opnået dét, vil det være lettere at gøre brug af andre løsninger som f.eks. elektroniske hjælpemidler. Da dette er en innovativ proces, kan der hele tiden dukke nye og mere brugbare ideer op. 

Sidevisninger i alt

Translate